torsdag den 5. marts 2015

Stofrester nu som keyhængere

Det der med at få brugt sine stofrester, det er jeg nu altså fortaler for. Sommetider kan det bare være svært lige at finde ud af, hvad man skal lave med det. Jeg har før vist jer, hvad jeg har fået lavet med mine stofrester og hvis du søger på Pinterest, så kommer der et hav af gode ideer frem.
 
Da jeg jo er syg efter libertystoffer og efterhånden også har en god samling, betyder det jo, at jeg har mange stofrester indenfor netop Liberty.
Jeg fik derfor lyst til at sy et par keyhængere. 13 styk blev det til, hvoraf de 6 af dem er ud af mit libertystof. De andre er henholdsvis rester fra marmorstoffet fra de makeuppunge jeg viste i sidste indlæg og de sidste med harlekin og stjernemønster er noget jeg har haft liggende længe i stofbunken.
I de fleste har jeg syet en hjertenøglering fast, men da jeg midt under arbejdsprocessen løb tør for dem, måtte jeg i stedet for sætte lidt forskellige karabinhager fast, som jeg havde liggende i gemmerne.
 
Indeni har jeg syet et matchende satinbånd fast, som gør det lækkert at have rundt om halsen. Jeg bruger dem ofte på arbejdet, så jeg altid har mine nøgler ved hånden, men derudover synes jeg også, at det er et fint lille smukke i sig selv som accessoirers til sit tøj.
 
Hvad med dig, hvad bruger du dine stofrester til?
 





 
Alle keyhængerne koster desuden 150,- pr stk






1 kommentar:

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.