mandag den 13. oktober 2014

Lædertaske-oktoberkreaudfordring del 2





 
Endelig blev jeg færdig med min lædertaske også kaldt Octopustaske, som længe har været undervejs, men da det har været et af mine mål her i oktober måned, hvor jeg skal have færdiggjort 5 projekter, ja så måtte jeg jo hellere komme igang. Jeg har længe gerne ville lave sådan en taske, da jeg synes, at læder er sådan et fedt materiale at arbejde med, men på grund af, at jeg ikke rigtig har kunne finde nogle udførlige vejledninger til den, så har den trukket tænder ud. Ved hjælp af lidt smugkiggeri på de "rigtige" tasker i butikkerne, så fik jeg grejlet mig frem til, hvordan den skulle flettes sammen. Det er blot få billeder jeg har taget af processen undervejs, som desuden ligger på min Instagram profil 
Derinde har jeg fået en del forespørgsler om, jeg ikke vil lave en DIY til den. Jeg havde egentlig ikke planer om at gå igang med en mere, men da jeg alligevel fik lagt sidste hånd på tasken med isyning af foret, ja så griplede det nu i fingrene for at komme igang med en mere.
Her vil jeg så spørge jer kære læsere, er der opbakning for, at jeg laver en DIY? Jeg vil nemlig ikke bruge tid og kræfter på at lave en, hvis ikke der er opbakning på det.
 
Fakta om tasken "The blue Water"
Jeg har valgt at kalde tasken The blue Water, da jeg forbinder de blå buer med små bølger ligesom der er i havet. Tasken måler ca. 40 x 35 cm og har en bred bund på ca. 8-10 cm.
Tasken er foret med kraftigt sort stof og derudover er der isyet to små lommer i siderne. I toppen har jeg syet en sort lynlås fast.

Som I nok også kan regne ud, så har jeg fået en del cirkler tillovers, som jeg ikke rigtig kunne nænne at smide ud. Jeg påtænker nemlig, at der kan laves smykker eller andet ud af dem og allerede nu har jeg fået kreeret den første fingerring.
Hvis du ellers har nogle gode ideer til at bruge de små cirkler, så modtages de meget gerne.







4 kommentarer:

  1. Pyh,dér tror jeg så alligevel, at min tålmodighed slipper op - ved at sidde og klippe alle de små cirker ud ;-) Men imponerende er det. Og jeg kan godt lide fingerringen :-)

    Knus

    SvarSlet
  2. Krokodillen jeg er sikker på, at din tålmodighed helt sikkert ville kunne række til det med sådan en kreativitet som du har.

    SvarSlet
  3. Den er blevet rigtig flot! Sikke et arbejde!

    SvarSlet
  4. Du er så vild Helena - hold op hvor er den flot.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.