fredag den 30. maj 2014

Konfirmation i smukke omgivelser

Hold da op denne uge er sørme gået stærkt og inden længe står der heldigvis en dejlig weekend for døren. Når jeg nu er kommet i arbejde, kan jeg godt mærke, at der nok ikke bliver blogget så meget som tidligere, men jeg håber da stadig på, at jeg kan få lavet mindst en om ugen.
 
Ud over at arbejde, har jeg onsdag aften også været til en rigtig hyggelig koncert ude i Tivoli Friheden med et hold venner. Der var bl.a. navne som Kato, Kakka, Christian Brøns - tidligere Big Brother deltager, hvis I kan huske ham, Barbara Moleko mm. Det var virkelig en dejlig aften ikke mindst fordi, vi havde vejret med os.
Dagen efter altså i går, stod den på min lillebror Antons konfirmation i Vejle. Til jer der ikke ved det, så blev mine forældre skilt som barn, og min far fandt efterfølgende en sød ny kone, som han fik min lillebror og lillesøster med. Vi har derfor aldrig boet sammen, alligevel har vi nu altid holdt kontakten ved lige, og jeg priser mig lykkelig for, at jeg har dem den dag i dag.
 
Selve konfirmationen blev holdt i de smukkeste omgivelser ude ved min stedmors eget Køkken og kursus værksted, hvor hun netop driver sit egen virksomhed med mad ud af huset, laver kursuser og workshops, holder foredrag mm. Dette afspejlede sig også i maden, for selvom at det var min lillebror, der havde fået lov til at bestemme  menuen, så var der virkelig kræset for detaljerne. Min lillebror er pt meget fascineret af England og det britiske liv, så derfor skulle menuen også bestå af engelsk brunch med æg, bacon, forskellige oste, æggekage, forskellige pølser, skinke, tærter mm. Derefter blev der serveret dessert bestående af forskellige frugter herunder danske jordbær, melon og kirsebær, scones, chokolade muffins, vafler og selvfølgelig engelsk te og kaffe. Sidst men ikke mindst blev der til Skrub - af - mad disket op med fish and tips, så det var vidst alt sammen lige i min lillebrors ånd, hvilket det jo også skal være på sådan en dag.
 
Min lillebror er ligesom jeg også meget glad for og spille musik og særlig guitar, er han rigtig dygtig til. Min fars søskende, plus påhæng samt min broder gav ham derfor er super lækker Western-guitar, som han blev meget glad for, se billedet længere nede. Derudover fik han også en hulens masse penge, en sprogrejse til England, bøger og en masse andre småting. Så alt i alt en utrolig dejlig dag både hvad der angik de smukke omgivelser, den fine mad og ikke mindst samværet med familien.
 
Selvom det efterhånden er lidt over to år siden, at vores far gik bort, så kan jeg godt mærke, at jeg på sådan en dag ville ønske, at han kunne have været der og været med til at fejre hans søn. Jeg er sikker på, at han havde været en meget stolt far. Forhåbentlig har han siddet deroppe og fuldt med i hans søns dag og måske sunget og holdt en lille tale for Anton, det var han nemlig altid så god til.
 
Jeg vil blot lade billederne tale for sig selv og hermed ønske jer alle en dejlig weekend.
 

Smuk ung konfirmand
 
Smukke velkomstdrinks
 
Altid spændende at se hvad der gemmer sig i gaverne.

Hvem er det der har indført, at konfirmanden skal byde velkommen, det var Anton i hvertfald ikke meget for.
 
Der holdes tale

Lækker engelsk brunch buffet

Der bliver sunget og spillet af min onkel Helge Engelbrecht, man er vel ikke musikker for ingenting.

Min smukke lillesøster
 
Imellem talerne var der også tid til at spille spil på græsset.






















10 kommentarer:

  1. Dejlige billeder. Det ser super hyggeligt ud :)

    Kh. Linette

    SvarSlet
  2. Sikke en køn dreng, din lillebror. Og rigtig fedt med sådan en menu! Det bliver tit så ensformigt til konfirmationer, synes jeg - det typiske suppe, steg og is. Dét der er virkelig fedt, synes jeg :-)

    SvarSlet
  3. Sikke en dejlig dag! Tillykke med din lillebror!

    SvarSlet
  4. Tusind tak Anita og linette. Det var uden tvivl en rigtig dejlig dag.

    SvarSlet
  5. Det tror jeg da lige, at jeg vil sige videre til min lillebror, det tror jeg nemlig han vil blive glad for at høre.

    Synes også at menuen var langt mere interessant end den traditionelle suppe, steg og is menu.

    SvarSlet
  6. Meget stemningsfyldte fotos fra en hyggelig dag . :0)

    SvarSlet
  7. Sikke et cool look, din lillebror havde valgt! Han er så absolut en rigtig flot konfirmand!

    Stort tillykke med ham.

    Hvor må det i øvrigt være fedt, at I er så mange musikalske i din familie.

    SvarSlet
  8. Ja min lillebror er squ en charmetrold, det kan vi godt blive enige om Anja.

    Og ja det er rigtig fedt med alle de musikalske talenter, det giver en rigtig god stemning til sådanne fester.

    SvarSlet
  9. Det er godt nok lang tid siden jeg er blevet konfirmeret! Disse billeder, får mig helt til at savne det! Jeg er blevet fast læser, eftersom jeg synes, at din blog ser rigtig interessant ud.
    Måske har du lyst til, at blive fast læser af min blog? Jeg har en giveaway oppe, du måske gerne vil deltage i? - http://ceciliegreven.blogspot.dk/2014/05/giveaway-by-k-neglelak.html

    Knus Cecilie

    SvarSlet
  10. Ja det er efterhånden også længe siden, at jeg er blevet konfirmeret.
    Tak fordi du læser med vil da lige kigge forbi din blog.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.