fredag den 25. maj 2012

Sommeren er kommet

Jeg er da vidst ikke den eneste, der nyder disse dejlige sommerdage. Og det ser ud til, at vi i hele pinsen får glæde af det skønne solskinsvejr.
De sidste par dage er mest gået med at nyde vejret både nede i parken, i min gårdhave og ikke mindst min dejlige altan, hvor solen skinner ind fra kl. 16.00 om eftermiddagen til den går ned. Det er virkelig pragtfuldt. Billederne er fra min altan med udsigt til parken.

Jeg har selvfølgelig også været et par dage på studiet, hvor vi bl.a. har haft undervisning i udtryk, musik og drama, som er mit linjefag på pædagogseminariet. Vi havde så sent som i går to fantastiske musikpædagoger, som kom og fortalte os om deres arbejde med to-sprogede elever ude i Gellerup. Jeg vil ikke gå ned i nærmere detaljer om, hvad de præcist lavede, men blot fortælle at det var en kanon spændende dag, og heldigvis kommer de og underviser os to gange mere inden sommerferien, så det ser jeg meget frem til.
I morgen står den på arbejdsdag i gårdhaven med de andre andelsindehaver, så er det jo helt fantastisk, at vi har vejret med os. Det ville jo være lidt surt, at ordne have i regnvejr.

For tiden har jeg igang med en del kreative projekter, men vil ikke røbe for meget, blot fortælle, at det bl.a. har noget med noder at gøre.

Her den anden dag fik jeg denne fine orkide, som forøvrigt er min yndlingsblomt. Den står nu så fint på mit klaver, og pynter så fint til resten af stuen. Nu håber jeg bare på, at jeg vil kunne passe den i mange år, det skal nemlig lige siges, at jeg ikke har været så god til at passe orkideer, de sidste mange år. Men jeg tror på, at denne gang vil det lykkedes.

Rigtig god pinseferie:-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.