Det har været en dejlig uge bl.a. med en masse faglighed på studiet, hvor jeg har fået inspiration til min kommende eksamensopgave, som jeg skal skrive her i uge 8. Jeg har også fået udarbejdet en problemformulering, som jeg forhåbentlig for godkendt af min vejleder i næste uge.
Ud over studiet, har jeg selvfølgelig også været lidt kreativ, det kan jeg jo ikke lade være med. Jeg har bl.a. været igang med et mindre ugle-taskeprojekt. Det har længe været et projekt, som jeg har haft i tankerne, men simpelthen ikke har haft tid til før nu. Og i denne uge blev tasken så endelig færdig, og her er det fine resultat. Er selv meget godt tilfreds.
I morgen lørdag står den på læsning, rengøring og måske påbegyndelse på et mindre pudeprojekt til min sofa, som jeg også har haft i tankerne med inspiration fra nogle af Ferm Livings puder.
I morgen aften kommer min veninde, og måske skal vi i byen, det trænger jeg nemlig lidt til ovenpå alt det her med min kære far.
I må alle have en rigtig dejlig weekend.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.