mandag den 24. februar 2020

Bag det perfekte ydre - Resten skal nydes



Bag det perfekte ydre

#unperfectbybobO
De af jer der kender mig godt ved måske nok, at livet for mig ikke altid kan være så lyst og rosenrødt, som jeg måske sommetider kan fremstå her på min blog ved første øjekast. 

De af jer der har fuldt min blog længe og de af jer der kender mig eller måske har dykket ned i mine tidligere indlæg ved måske nok, at jeg lever med en svær og hård kamp på nu 20. år.
En kamp som i mange år har været med mange op- og nedture, 
En angst og frygt for det der skal være med til at give min krop næring til at OVERLEVE,
 til at LEVE et liv ligesom alle andre.


Lige siden jeg var 12 år har jeg kæmpet en kamp mod angsten for at give min krop næring nok til at leve. Leve et normalt ungdomsliv på lige fod med alle andre unge mennesker. 

Men sådan har det bare ikke skulle være for mig og jeg må nok erkende, at mine ophold på forskellige hospitaler med sygeplejersker, læger og eksperter der fortæller en hvad jeg SKAL, BØR og KUNNE ikke har hjulpet mig tilbage på rette spor, tværtimod så gjorde det det næsten kun værre.
Nu taler jeg selvfølgelig kun for egne øjne og jeg ved godt, at der også er mange som får det bedre og får den hjælp de har brug for ved at være indlagt. Men sådan skulle det ikke være for mig. 

Det der har givet mig livet tilbage til at leve et nogenlunde okay liv den dag i dag, er min fantastiske familie, mine lige så dejlige veninder, mine skønne kollegaer og ikke mindst at jeg har fundet min plads i tilværelsen med de kreative ting jeg elsker at kunne dele ud med til jer. 

Min mor har altid sagt, at jeg har en viljestyrke som en elefant og hvis jeg har sat mig for noget, så vælger jeg også at fuldføre det. 

Til trods for mine mange ungdomsår frem og tilbage, ind og ud af systemet med lange ophold, som bl.a. har medvirket til, at jeg har måtte stoppe i skolen, har jeg alligevel formået både at fuldføre 10. klasse, Gymnasiet og senere en professionsbachelor i pædagogik og den dag i dag kunne jeg som sagt ikke drømme om et bedre arbejde.
Til de af jer der ikke ved det, så arbejder jeg på Kvindemuseet et hus med fantastiske kollegaer, et hus der hele tiden er i udvikling og igang med mange projekter, hvor der dagligt rummer liv og læring i alle aldersgrupper. Samtidig med det så driver jeg nu på 5. år min egen selvstændige virksomhed med mine grafiske tegninger, smykker og de seneste år har jeg også fået en dels bijobs med social medie branding for forskellige virksomheder heriblandt Boboonline*, som jeg efterhånden har et par ting fra i min lejlighed heriblandt denne smukke fuglebordslampe.
Det at have et fast arbejde at stå op til og vide, at der er konkrete opgaver, som jeg skal udføre i løbet af en dag, vide at jeg yder en service for andre mennesker og ikke mindst, at jeg stort set næsten dagligt lære noget nyt gør bl.a. at jeg ikke smider håndklædet i ringen.
Jeg begynder nemlig stille og roligt at se en mening med mit liv, finde vejen frem til det der giver mig lysten til fortsat at kæmpe.
Resten skal nydes
Det er nu jeg skal vælge at NYDE livet, det er NU jeg skal vælge de ting der giver mening for mig, det er NU jeg skal give min krop den næring den har brug for.
Det er NU jeg skal vælge LIVET til og ikke fra.
I rigtig mange år har jeg fulgt Mille Eigard Andersens blog og nu her senere instagram Milleeigardandersen. En powerkvinde der i mine øjne har formået at have vendt sit liv efter manges års sygdomshelvede. Den dag i dag lever hun af at holde foredrag og skrive bøger om hendes vej til helbredelse. Hendes helt personlige kamp og redskaber der kan give andre lysten og modet til at finde vejen tilbage til livet. Derudover forsøger hun på en meget fin måde at sætte ord på mange af de tanker og indre kampe der kan rumstere inde i vores hoveder. Hun formår at give pårørende en forståelse af, hvordan det må være at være ramt af så hård en dæmon der konstant siger til en hvad man skal og bør gøre.
Mille har for et par måneder siden lige udgivet hendes seneste bog "Resten skal nydes - Din værktøjskasse" som Mille var så sød at sende til mig i fødselsdagsgave.
En bog som jeg glæder mig rigtig meget til at læse den.

Mille har desuden skrevet 5 andre bøger
“En anoreksipiges dagbog”
 “Hvor ser du godt ud”
 “Ih, du Mille”
“Lyster”
“Resten skal nydes”

Er man måske pårørende eller måske bare har lyst til at få et lidt større indblik i denne barske sygdom, så kan hendes bøger bestilles her www.skriveboblen.dk
Man kan også maile til hende på mille@ihdumille.dk.
Slutvis vil jeg blot sige, tak fordi du læste med så langt og tak fordi du havde lyst til at læse lidt mere om de tanker og den indre kamp, jeg desværre til tider stadig kæmper med.


Det her er min historie som jeg stadig arbejder på at finde den gyldne vej til at se lyset forenden af tunellen, om jeg når dertil en dag, det vil tiden blot vise, men jeg giver aldrig op

















Har du lyst til at læse lidt mere om min fortid, så har jeg for mange år siden delt lidt tanker om det at være indlagt lige her

























Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.