søndag den 4. august 2019

Turen går til Barcelona - Sommeren 2019

Turen går til Barcelona. 
I dette indlæg vil jeg give jer tip og ideer til, hvad der er værd at besøge i byernes by Barcelona, som jeg netop har haft fornøjelsen af at være turist i sammen med min dejlige barndomsveninde.
Jeg vil forsøge at dele de oplevelser, vi prioterede, da vi trods alt kun havde 4 hele dage, som vi skulle udnytte på bedste vis. Har du desuden spørgsmål til vores tur, så er du mere end velkomme til at lægge en kommentar, så vil jeg forsøge at besvare, så godt som jeg nu kan.



Vi fløj tidligt om morgenen natten mellem søndag og mandag og ankom derfor allerede til Barcelona ved middagstid til trods for en mellemlanding i Frankfurt. Vi havde booket fly og hotel igennem Spies til en udmærket pris til trods for, vi bestilte lidt sent. 
Vores hotel Catalonia Sagrada Familia lå blot 15 min. gang fra den berømte kirke Sagrada
Familia, så mere centralt kunne det næsten ikke blive. Et dejligt hotel med lille pool,
solterrasse, fitness og mega dejlig service af det sødeste hotel personale. Så det kan uden tvivl anbefales, hvis du vil bo centralt til en billig pris, samtidig ikke gå ned på at man skal bo og sove godt og med god service. Morgenmaden spiste vi to af dagene ved stranden blot 20 min gågang fra hotellet, hvilket var en fantastisk måde at starte ens dag på.


Den første dag fik vi bare pakket lidt ud, gik en lille tur i vores kvarter og fik handlet lidt mad ind, så vi havde lidt proviant til, når den lille sult meldte sig. Der ligger rigtig mange små dagligvarebutikker, hvor det overraskende nok er meget billigt at handle i, det syntes min veninde og jeg i hvertfald. Derfra gik vi en tur ned til vandet for at få noget sol og bade, da temperaturen næsten var 32 grader var det derfor tiltrængt. 
Vi havde godt hørt hjemmefra, at vi skulle passe meget på med lommetyve især på stranden, hvilket vi desværre også fik oplevet, eftersom min veninde fik stjålet sin pung dernede. En lidt sur for at sige det meget træls start på ferien. Men heldigvis var den blevet fundet lige kort forinden, vi anmeldte det til politiet, som iøvrigt havde et politikontor lige ved vandet. Selvfølgelig fordi de oplever at der netop er meget tyveri hernede. Simkortet var desværre taget ud af telefonen, men vi var blot glade for, at den trods alt var blevet fundet og politiet, så vidt vi kunne se, havde fanget tyven. Det var selvfølgelig noget af en forskrækkelse at starte vores ferie på, men samtidig også en reminder på, hvor vigtigt det er at passe på sine ting hernede.
 

Om aftenen tog vi ind til den moderne bydel og gik en aftentur ned til vandet. Fandt et hyggeligt sted at spise og nød aftensolen i det smukke lunefulde klare vejr.

Min dejlige rejseveninde Marie med sin paella.
Hvis man gerne vil nyde en god smuk idyllisk aften er det ved havnen i den nyere bydel man skal tage til dog skal man være opmærksom på, at det her er nogle af de lidt dyrere steder at spise. Hvis man ligesom os vælger at gå en lille smugle væk fra selve havnepromenade, så kan man sagtens komme afsted med ca. 35-55 euro for to pers. 


Dag to i den dejlige by Barcelona.
Der er ingen tvivl om at livet her i Barcelona var fantastisk allerede på dag to, kunne vi mærke, at det var en dejlig by, vi havde valgt at være turister i til trods for vores trælse episode dagen forinden.
Marie, min barndomsveninde som jeg har kendt lige siden 12 års alderen, var ligesom jeg frisk på at udforske Barcelonas mange fine seværdigheder og med på, at vi skulle se og opleve en masse spændende spansk kultur på denne tur.



Vi stod tidligt op om tirsdagen for at få mest muligt ud af dagen. Vi havde på forhånd besluttet at besøge den idylliske park Güell designet af den anerkendte Antoni Gaudí, som også er ham  der har designet Sagrada Famila. 

I stedet for at tage offentlig transport, havde vi på forhånd besluttet at gå dertil eftersom vores hotel lå lige i midten af centrum. Noget jeg i øvrigt varmt vil anbefale, fordi du netop får oplevet og set mange flere ting end, du ville gøre, hvis du vælger at tage undergrunden.


På vores vej gik vi selvfølgelig forbi Sagrada Familia, som vi havde booket billetter til dagen efter. Virkelig et smukt syn så vi vidste godt, hvad vi havde i vente dagen efter.

Derfra gik vi mod parken, men faldt over det smukkeste universitet med en meget idyllisk tilhørende park, som vi valgte at gå en lille kort tur i.


Hvis man har børn kan denne park  uden tvivl anbefales, da der også var en legeplads i. 

Turen vi havde booket var en guidet tur, som vi havde booket igennem @getyourguide, igen mine varmeste anbefalinger, hvis du skal købe indgangsbilletter til seværdigheder i storbyer. Vi brugte dem også i Paris.

Vi mødtes med vores guide, hvorfra vi fik en guidet tur igennem parken samt information om de forskellige bygninger som ligger i parken virkelig en god oplevelse. 


Som I måske allerede har set på mine stories på Instagram, var jeg meget betaget af mosaikken på de forskellige bygninger, noget der gik igen i hele parken og jeg har kun at sige mine varmeste anbefalinger til parken.🍀

 Park Güell er desuden et unikt sted at se og opleve, hvis du bl.a. gerne vil have en smuk udsigt ud over Barcelona.

Den smukke udsigt fra parken ud over Barcelona

Alle de smukke mosaikdetaljer på de fine bygninger i parken.



Da vi havde fået set parken var vi lidt sultne og klokken var efterhånden også blevet 16:00, så vi besluttede os at købe lidt at drikke og lidt lækkert frugt og proviant. I forhold til maden, som I var flere der har spurgt ind til på Instagram, så havde vi ikke bestilt morgenmad på hotellet, i stedet for valgte vi selv at købe fra dag til dag i små butikker. På den måde kunne vi faktisk spare rigtig mange penge og nyde lidt ekstra godter om aftenen, hvor vi så netop der valgte at tage ud og spise. 
Da vi havde fået lidt til maven, som vi iøvrigt indtog i parken med den smukkeste udsigt, kan virkelig varmt anbefales, så gik vi atter til fods hjemad mod hotellet for at slappe lidt af. 
Om aftenen havde vi besluttet at tage til La Rambla Barcelonas svar på hovedstrøget med masser af designer butikker og spisesteder. 
Vi valgte dog her om aftenen at tage undergrunden, hvilket heller var så dyrt. For to pers kan du købe en billet for ca 1,5 time varighed til 10,10 euro.  Fra hotellet til La Rambla tog det kun 15 min at køre med undergrunden, så igen hotellets beliggenhed var perfekt. 

La Rambla bugner jo med designer og mærkevarebutikkerne, så hvis du ligesom Marie og jeg elsker at shoppe, er dette et rent mekka. 
Efter et par timers shopperig var vi blevet sultne, men her var klokken også næsten blevet 21:30. Det er jo ikke mærkeligt for spaniolerne at spise på dette tidspunkt og ved de fleste restauranter, vil du opleve at køkkenerne har åbent til midnat. Vi besluttede os for at gå ned ad de små gader frem for at blive på selve hovedstrøget, da det ofte er pænt dyrt at spise der. Vi fandt den mest hyggelige vegetariske restaurant Teresa Carles, hvor man netop også kunne bestille vegetariske tapasretter. Derudover kunne man designe sin helt egen salat ud fra alverdens lækre grøntsager og frugt dertil med hjemmebagt luftigt groft brød. 
Marie bestilte 3 små vegetariske tapasretter og jeg valgte selv, at designe min egen salat, surprise. Men det var altså ikke blot en salat, det var uden tvivl den mest lækreste kulinariske farverige madoplevelse, jeg længe har set. Der var nemlig både bagt hokkaido, tomater, fintsnittet, gulerødder og rødbeder, æbler, pære, mango, ananas, agurk og to forskellige slags meloner. Virkelig et lækkert måltid, hvis man som undertegnede er vegetar. Du kunne selvfølgelig også vælge nødder, forskellige former for bønner, linser mm. hvis du gerne ville have flere proteiner. 

For Marie og min ret inkl. to glas vin hver, mener jeg, vi kom af med 55 euro, så det var jo forholdsvis billigt, hvis man tænker på vi sad i centrum af Barcelona. 


Dag 3 
Det var jo dagen som vi begge havde set frem til, nemlig dagen hvor vi skulle se den anerkendte kirke, ja jeg vil nok ikke kalde det en kirke nok mere et monument af en skulptur Sagrada Famila. Vi havde igen booket billet igennem Getyourguide, mener faktisk det var de sidste to billetter der var tilbage, med en guidet tur igennem kirken samt mulighed for at komme op i de to tårne, med udsigt ud over hele byen. Jeg vil anbefale, hvis man som os kommer i højsæson at få booket billetter i god tid til de forskellige seværdigheder, oftest er der nemlig booket  op mange dage før og efter. Jeg tror faktisk kun det var ren held, at vi fik pladser til både parken og kirken eftersom alt var booket både før og efter. Vi havde fået en plads kl. 14:00 så vi havde rig mulighed for at lave noget andet om formiddagen, hvilket vi selvfølgelig udnyttede med en badetur ved vandet.

Info om Sagrada Família
Sagrada Familia eller mere formelt Temple Expiatori de la Sagrada Familia, er en ufærdig kirke beliggende i hjertet af Barcelonas indre bykerne designe af arkitekten Antoni Gaudís mesterværk. Sagrada Familia betyder på catalansk Hellige Familie, dvs, Josef, Maria og Jesusbarnet, og er genstand for katolsk andagt.
Det er et romersk-katolsk nygotisk bygningsværk fra anden halvdel af 1800-tallet. Efter uoverenstemmelser mellem foreningen som stod for bygningsværket og den originale arkitekt Francesc del Villar, blev Gaudí sat på projektet i 1884, hvorefter designet blev fuldstændig ændret. Han arbejdede på dette projekt i over 40 år, hvor de sidste 15 år af hans liv var fuldstændig dedikeret til dette byggeri. Angående den ekstremt langsomme proces skulle Gaudí efter sigende have spøgt: "Min klient har ikke travlt".
Gaudí døde i 1926, men arbejdet var langt fra færdigt. Tårnene var oprindeligt tænkt som tre gange højere og den dag i dag står det stadig ufærdigt. Det forventes dog at stå færdigt i år 2016. Men om dette holdes, vil kun tiden vise.
Den smukkeste udsigt fra de to tårne, virkelig anbefalelsesværdigt.




På nedenstående billede kan du se hvor meget de manglet at få bygget færdigt på kirken, det er alt det orange der gerne skulle stå færdigt i år 2026.



















Efter den guidede tur i kirken gik vi hjem i bad, tog det fine tøj på for igen at tage toget til La Ramblaen for at gå ud til den gotiske bydel, Denne bydel var vi nemlig også blevet anbefalet at tage til, hvilket også var en rigtig god oplevelse at få med i bagagen.

Om aftenen fandt vi den hyggeligste restaurant, hvor vi fik lidt at spise og rundede ferien af med to Aperol Spritz


































































Uden tvivl en helt fantastik dejlig ferie og det bliver nok ikke sidste gang, jeg tager her til.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.