søndag den 7. september 2014

Jeg gjorde det til trods for mande udfordringer + anbefaling af restaurant Tulstrup kro

Jeg havde ikke mindre end en helt fantastisk dejlig dag i går sammen med mine søde arbejdskollegaer til den årlige sommerfest.
 
Festen startede faktisk allerede kl. 11:30, hvor vi samlet blev kørt i bus til Silkeborg, hvor vi skulle sejle med Hjejlen til Himmelbjerget, En rigtig smuk tur ikke mindst fordi vi havde vejret  med os. Derudover var det også lidt skægt at tænke på, at mit barnedåb for godt og vel 26 år siden blev holdt på en af de både der sejler rundt her på silkeborgsøerne.
 
Da vi havde sejlet godt og vel 1 ½ time, blev vi sat af for enden af Himmelbjerget og selvfølgelig var meningen her, at vi skulle bestige Himmelbjerget, hvilket vi i samlet flok også gjorde. Det er faktisk en rigtig hyggelig tur og når man har søde kollegaer at snakke med, så går turen bare helt af sig selv, selvom det selvfølgelig godt ksn være lidt hårdt, når det kun går opad og opad og opad og opad og opad.
Samtidig så mindes jeg også tilbage på de gamle dage, hvor jeg ofte kom her med mine forældre og bedsteforældre for bl.a. at lege på legepladsen og få is.
 
Efter et lille hvil og en kold sodavand på toppen af Himmelbjerget blev vi kørt til Tulstrup Kro, hvor selve festen skulle foregå. Til jer der ikke ved hvor Tulstrup Kro ligger, så kan jeg fortælle jer, at det ligger på den smukkeste bakketop med udsigt over Knudsø. Derudover byder Tulstrup Kro både på klassiske og moderne retter i forbindelse med konceptet Easy Dining. Derudover kan der opleves det innovative og eksperimenterende køkken, Ova Nova, som var det vi fik.
Hvad er Ova Nova?
Ova Nova "Tasting menu" er Tulstrup Kros bud på en gastronomisk helhedsoplevelse med flere retter samt små overraskelser og spændende vine, hvor oplevelsen af det uforventede, masser af smag og trangen til at glæde er omdrejningspunktet.
 
Hvordan taklede jeg så det, at skulle spise på et helt fremmed sted med så mange mennesker og ikke mindst fremmed mad? Ja, dette var også en kæmpe udfordring, men jeg tog den op og kom skam også helskindet igennem, hvilket var en kæmpe kæmpe sejr for mig. Heldigvis havde min chef på forhånd bestilt vegetarretter til mig og da det var hele 5-retter, vi skulle igennem, så var anretningerne heldigvis meget små, hvilket for mig var lettere at overskue. Derudover var der heller ikke nogle der sagde noget til, at jeg ikke spise op, men det at jeg prøvesmagte det meste af det og ikke følte mig fuldstændig anderledes i sådan et fint selvskab, var en rigtig dejlig følelse. Samtidig betød det også meget, at jeg sad til bords med de mest omsorgsfulde kollegaer, hvilket var en kæmpe stor støtte.
Jeg tror aldrig, at jeg har følt mig så godt tilpas på en restaurant, imens at jeg har været syg, som jeg gjorde i går, så det har virkelig giver mig mod på tanden til at tage nye udfordringer op i den nærmeste fremtid.
 
Efter middagen var der fri bar og live band, som spillede hele aftenen, så jeg fik danset til den helt store guldmedalje og tro det eller ej, men jeg var faktisk også oppe at synge Let it Be foran alle mine kollegaer. En overvindelse, men samtidig en rigtig fed oplevelse.
 
Så alt i alt en helt vild fantastisk dejlig dag, aften og nat.
 





 
Har du lyst til at læse  mere om Tulstrup Kro og de fine madanmelderser så læs med her
 
I ønskes alle en rigtig dejlig uge.










7 kommentarer:

  1. Det lyder som en tur man selv skulle prøve, naturskønne omgivelser, og lækker mad, det er altid et hit. :0)

    SvarSlet
  2. Hvor var du sej!

    Det lyder bestemt til at have været en skøn dag!

    SvarSlet
  3. Tusind tusind tak allesammen for jeres søde ord og ja jeg havde abselut en helt vild fantastisk dag, selvom det kostede sved på panden, var det det værd.

    SvarSlet
  4. Det lyder som en rigtig dejlig dag og så flot at du tog udfordringen op og både besteg Himmelbjerget og spiste på restaurant med en hel masse mennesker, som du ikke kendte allesammen. Jeg tager hatten af for dig og godt at du har mod på nye udfordringer også.

    SvarSlet
  5. Tak for din søde hilsen Anne. Og ja du har helt ret i, at det er de små udfordringer som giver mig mod på livet. Det at være sammen med andre mennesker giver mig mig mod, viljestyrke og genoplive lysten til at ville livet.

    SvarSlet
  6. Velbekomme. Du er en stærk pige og du skal nok klare dig. At være stærk er også at stå ved sine "svagheder" og acceptere at de også er en del af os. Det kreative er en stor gave, som vil give dig megen glæde, også fremover. :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.