søndag den 31. august 2014

Status på min sommer 2014

Hold nu fast hvor jeg synes, at sommermånederne bare er fløjet afsted og i morgen går vi ind i efterårsmånederne, hvilket vi da også har kunne mærke på vejret de seneste dage.
Det har for mig været en utrolig dejlig sommer, hvor der er sket en masse både hvad der angår min jobsituation, min psyke, min kreativitet og ikke mindst kan jeg mærke, at jeg lige så stille begynder at se, hvor mange ting der giver mig mod på livet igen. Jeg har måske lagt lidt skjul på, at da jeg blev færdig som pædagog her i februar, så tog jeg et ordentlig dyk ned i det sorte hul for at sige det mildt og var faktisk på renden til at opgive alt. Dette skyldes bl.a. at jeg fra at have gået fra den ene eksamen til den anden på studiet lige pludselig ikke havde noget rigtig at lave og stå op til. Jo, jeg skulle jo selvfølgelig søge en masse jobs, men da der er nedskæringer i Aarhus kommune på jobsene som pædagog, så har der godt nok være rift om de få stillinger der har været opslået. Jeg røg derfor helt ned i kulkælderen fordi, jeg følte, at jeg ikke duede til noget hvilket gik hen og påvirkede min spisning.
Efter tre måneders søgning fik jeg heldigvis via min stedfar kontakt med Damgaard-Jensen, som er et grafisk trykforlag, hvor jeg kunne få nogle timer om ugen. Dette har givet mig så meget gå-på-mod på livet igen ikke mindst fordi, chefen og mine kollegaer er så søde og forstående overfor mig og min situation. For at være ærlig, så tror jeg aldrig, jeg har oplevet så varmt og dejligt et sted at arbejde og jeg priser mig lykkelig for hver morgen, jeg tager afsted. Nu har jeg efterhånden arbejdet der i lidt over tre måneder og jeg begynder og få flere og flere arbejdsopgaver.
Derudover er jeg også begyndt hos en super dygtig psykoterapeut, som virkelig får rykket en del i mig.
Min kreativitet har heldigvis ikke stået stille her sommeren, tværtimod, så tror jeg, det har været en af de somre, hvor jeg virkelig har fået lavet mange forskellige ting både hvad der angår tegning, collagebilleder, syning alt lige fra sommerkjoler, tasker og puder, lavet smykker og afprøvet nye teknikker med krympeplast.
Sommeren har også stået på hygge med venner, koncerter både på Skanderborg og Grøn her i Aarhus, sommerhus med familen både i Ebeltoft og på Sydsjælland og Den blå planet, så alt i alt en super dejlig sommer med håb om, at efteråret bliver lige så god med de små fremskridt jeg gør mig.
 
Hvordan har din sommer været?
 

5 kommentarer:

  1. Det er dejligt at høre, at det går fremad, søde :-)
    Knus<3

    SvarSlet
  2. Rigtig godt at læse, at du har fået en mulighed for at booste din selvtillid, dejligt at disse arbejdspladser findes. :-) Ja, det har været en fantastisk sommer med sindsyg mange ture til stranden, omvendt har al den regn i august , næsten taget pippet fra mig, så jeg håber der kommer denne indian summer... :-)

    SvarSlet
  3. Søde Helena - hvor er det synd at det har været så hårdt! Men det glæder mig at du nu har det bedre og at du får noget hjælp. Mange knus og tanker, Christina

    SvarSlet
  4. Det skal du ikke tænke på kære Christina, men tak for din søde omsorg.

    SvarSlet
  5. Åh, hvor kan jeg relatere! At have en masse eksaminer, læsning og pligter og så pludselig INTET have at skulle gøre. Jeg forstår 100%.
    Det er skønt at læse lidt om dig. Jeg ved godt, din blogs hovedfokus er dine fantastiske kreationer, men det er altid rart, når din person og dit indre liv får lov til at fylde lidt mere.
    Jeg er glad for at høre, at du har det godt og får den hjælp du fortjener! Livet venter bare på at blive indtaget af dig.
    Knus herfra :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.