onsdag den 11. juni 2014

Træørestikkers og et lille opråb til jer søde læsere

Hallooooooo Hvor bliver i af?
Her de seneste uger har jeg godt nok manglet jeres feedback på mine indlæg, hvilket har gjort at jeg næsten mister lysten til at blogge. Jeg synes selv, til trods for at jeg også arbejder og har en masse andet at se til, forsøger at lægge kommentar hos jer. Jeg har såmendt helt forståelse for, at I selvfølgelig også har jeres at se til med arbejde, børn, hus mm. men derfor vil jeg nu alligevel sætte stor pris på, at der kommer lidt respons på mine indlæg.
 
Jeg bruger en del tid på at lave indlæg, især fordi jeg godt kan lide, at det er nogle okay billeder, der bliver vist frem herinde og samtidig betyder det også meget for mig, at teksten er nogenlunde fejlfri.
Jeg vil for alt i verden ikke stoppe med at blogge, men synes bare lige at I skulle vide hvor meget det betyder for mig med lidt feedback i ny og næ.
Nå nok om det, jeg skulle bare lige have det ud her til aften, fordi det har gået mig lidt på det sidste par dage.
 
Jeg vil i dag vise jer nogle træørestikkers, som det efterhånden er ved at være noget tid siden, at jeg har fået lavet, men jeg har vidst aldrig nået at få dem vist herinde på bloggen.
Jeg har længe været ret vild med de trekantede og cirkelrunde former, men har simpelthen ikke kunne finde dem i diverse hobbyforretninger. Takket være mit dejlige shoppested Ebay, så fandt jeg dem langt om længe. Jeg er generelt rigtig glad for at handle hos Ebay, både hvad det angår deres fragt og levering, og så har de altså et lidt større udvalg af hobbyartikler end de har herhjemme i Danmark.
Handler i hos Ebay?
 
Ørestikkerne har jeg malet med almindeligt akrylmaling, som efterfølgende har fået en omgang lak, og som I kan se på nogle af dem, så har jeg også leget med krakkeleringsmaling.
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 



















20 kommentarer:

  1. De er godt nok fine!

    Ebay er et farligt sted ;-) Jeg handler der af og til, når jeg mangler et eller andet. Det er oftest småting.
    Det kan også ske, at jeg har købt ting, som ikke kan fås i fysiske butikker.

    SvarSlet
  2. Tusind tak Anita, ja Ebay er et meget farligt sted at handle, det kan vi godt blive enige om.

    SvarSlet
  3. De er rigtig flotte. Jeg er især vild med den 2 farvede blå trekant. :-)

    SvarSlet
  4. Jeg tror at rigtig mange bloggere i denne tid kunne ønske sig flere kommentarer, jeg kan se at det bliver omtalt mange steder og jeg kunne selv ønske mig at flere havde lyst til at kommentere de ting jeg laver, det er ofte de samme trofaste der kommenterer men jeg glæder mig da vildt meget over at så mange læser med på min blog, det er jo også tegn på interesse:)
    Eva

    SvarSlet
  5. Ja Eva der er jo nok noget om snakken, synes bare det er rigtig ærgerligt for lysten til at blogge minimeres.
    Du skal i hverfald have tak fordi du følger.

    SvarSlet
  6. Jeg nyder i hvert fald at læse din blog og følge dig på instagram. Jeg har aldrig rigtigt blandet mig på de blogs jeg læser, jeg kigger bare med "i det skjulte". Er nemmere at sende en kort kommentar eller like på instagram efter min mening. Men jeg tror nok jeg som læser undervurderer værdien af mine kommentarer. Det er hermed taget til efterretning ;-) håber i hvert fald du vil fortsætte med at blogge, det er nemlig utroligt inspirerende med alle dine kreative udfoldelser ! :-D
    Hilsen Trine

    SvarSlet
  7. Jeg kigger med med jævne mellemrum, men glemmer at kommentere. Dette skyldes nok mest, at der ingen kommentarer kommer på min egen blog, så jeg tænker ikke over det ;)

    SvarSlet
  8. Ja Betina du har helt ret i, at det gerne skulle gå begge veje, jeg forsøger i hverfald at ligge kommentar på de blogs jeg følger.

    SvarSlet
  9. De er simpelthen så fine...ville nogle gange ønske at jeg havde huller i ørerne, så jeg kunne bruge sådan nogle fine nogen og samtidigt er det vist godt, for ellers ville jeg købe mig fattig ;-)

    SvarSlet
  10. Jeg tror, det er ret generelt i forhold til kommentarer pt - ser det meget rundt omkring. Jeg synes, det kommer i perioder. Især i eksamensperioder kan der være meget stille - og jeg ved, at det er sådan en periode nu. Plus det gode vejr - det minimerer nok også tiden ved computeren for de mange - kunne jeg forestille mig :-)
    Men jeg forstår godt, hvad du mener - jeg har også mere lyst til at blogge, når man får lidt respons derpå :-)

    Knus

    SvarSlet
  11. Kan sagtens følge dig Trine, at det er hurtigere at like eller ligge kommentar på IG. Men selvom du er anonym, som betyder hver enkelt kommentar altså rigtig meget, det skal du vide.

    SvarSlet
  12. Søde Krokodullen denne reminder er ikke ment til dig, for du er nu altid så sød til at lægge kommentar ;-)

    SvarSlet
  13. Kære Helena

    Jeg er her stadig, og jeg holder af dine indlæg. Men jeg har i den seneste tid ikke kunnet kommentere, når jeg læser din blog via Bloglovin. Der sker simpelthen ikke noget, når jeg trykker på "læg en kommentar". Så skal jeg gå ud i Google og søge din blog - og derigennem lægge en kommentar. Det er noget besværligt. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan (normalt kan jeg godt lægge kommentarer via Bloglovin) - måske du skulle skifte til en anden kommentarform, hvis altså andre har samme problem som mig?

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  14. Kære Anna.
    Hvor blev jeg bare glad over at læse, at du stadig læser med på min blog, det betyder som sagt rigtig meget.
    Det er noget mærkelig noget det med at du ikke kan lægge kommentar via bloglovin, jeg har ikke hørt at andre har samme problem endnu, men det kan da sagtens være, at det er derfor jeg ikke får så mange som hidtil. Ved du hvordan jeg skifter til en anden kommentarform?

    Kærligst Helena
    Ps rigtig god weekend.

    SvarSlet
  15. Jeg bliver simpelthen nødt til lige at skrive igen - jeg har præcis samme problem som Anna, når jeg klikker ind på din blog via bloglovin'. Det er ikke altid - men det sker. Så må jeg, som Anna også siger, klikke ind på google og søge dig frem der - og SÅ kan jeg kommentere.

    SvarSlet
  16. Tusind tak fordi I siger det, men hvordan ændrer jeg det?

    SvarSlet
  17. Hej Helena

    Det gør du inde i indstillinger - der er flere skabeloner du kan vælge. Men hvis ikke der er andre end mig, der har det problem - ja, så er det jo fint nok.

    Ha en god weekend.

    Kh
    Anna (som læser alle dine indlæg)

    SvarSlet
  18. Endnu engang tusind tak kære Anna, må lige prøve at se om ikke jeg kan finde ud af det, er nemlig ikke så god til. Alt det indstillingshalløj, måske Krokodullen kan hjælpe mig.

    SvarSlet
  19. Kære Helena
    Jeg har oplevet det samme som Anna-Så godt at høre man kan ændre det i indstillinger;-)
    Du er god til at gøre dig umage med tekst og billeder, det synes jeg er så skønt. Nyder at læse hvert et indlæg.
    Håber også på mere "lyd" i blogland i løbet af eftersommeren.

    Kh Jonna

    SvarSlet
  20. Hvor er det altså nogle søde øreringe :) Er 'spændt' på hvordan blogland blir her i sommeren, der plejer jo at blive mere stille, men håber da det modsatte. Kh Pia

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.