tirsdag den 15. april 2014

Nyt koskindstæppe og Eames gyngestol

Jeg har længe gået og ønsket mig et nyt koskindstæppe til min stue, lidt alla det jeg har i gangen samt den omtalte Eames gyngestol, som jeg fortalte om i forrige indlæg.
 
Her den anden dag var jeg lige et hurtigt smut i Ilva for at kigge på nye spisebordstole og hynder og så måtte jeg jeg også lige et smut forbi tæppeafdelingen, når nu jeg alligevel var derude.
Helt nede i bunden af afdelingen faldt jeg over dette fine koskindstæppe, som jeg simpelthen forelskede mig i med det samme. Jeg spurgte selvfølgelig til prisen, for kunne jo godt se og regne ud, at det ikke lå i den billige ende. Den søde ekspedient fortalte, at jeg kunne få den til halv pris, fordi det var den sidste de havde og den ville samtidig udgå fra deres varesortiment. Dette tilbud kunne jeg simpelthen ikke modstå, så de opsparede penge, som jeg har fået henholdsvis til fødselsdag og jul blev brugt hver og en. Heldigvis har jeg heller ikke fortrudt, jeg bliver faktisk mere og mere glad for det for hver gang jeg kigger på det.

Ikke nok med det, så har jeg også været lidt god ved mig selv. Jeg har nemlig også forkælet mig selv med Eames gyngestolen. Den er simpelthen bare så lækker at sidde i, og når man først har sat sig i den, så kommer man nær ikke derfra. 
 
Jeg synes mine nye indkøb passer rigtig godt ind til mine hvide spisebordstole, den hvide lædersofa, mine puder, mit tæppe og generelt bare den grafiske stil jeg har i min stue.


 

Her kan I se det koskindstæppe, som jeg har i gangen. 


4 kommentarer:

  1. Ej, hvor er det nogle fede tæpper - sådan nogle har jeg aldrig set før :-) Og gyngestolen ser også skøn ud :-)

    SvarSlet
  2. Ja Pia, jeg er virkelig også glad for det. Det altid dejligt at gøre sig nogle køb, som man er tilfreds og glad for i mange år.

    SvarSlet
  3. Skønt med selvforkælelse, og sikke lækkerier du har fået købt :)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.