Her den anden dag fik jeg lige lidt tid ved symaskinen, og jeg fik derfor syet ikke mindre end 4 nye makeuppunge. Jeg brugte bl.a. noget af det fine libertystof, som jeg vandt hos Anne på Instagram for godt og vel en måned siden. Det blå musselmalede stof er noget jeg for længe siden fik til et blogtræf, men jeg har ikke rigtig turde nænne at klippe i det, fordi jeg ikke rigtig lige vidste, hvad jeg skulle sy af det. Jeg fik dog alligevel taget en beslutning om, at der også skulle sys en makeuppung og jeg må ærligt indrømme, at jeg er blevet meget tilfreds med resultatet. Heldigvis har jeg stadig noget tilbage af stoffet, så mon ik der også kan blive syet andre ting med det.
Alle pungene er foret og quiltet og efterfølgende er der blevet syet lynlås og matchende pinpin-bånd fast i kanten. Sidst men ikke mindst har jeg selvfølgelig syet mit eget lille labels fast Made by Helena. Jeg synes selv, jeg er blevet bedre til at få syet lynlåsen i, så især enderne bliver fine, men nu har jeg jo efterhånden også syet en del af de her punge, så det drejer sig vel bare om øvelse.
Har du en favorit? Personlige hælder jeg nok mest til den musselmalede eller den med påfuglefjerene.
Håber ellers I nyder påsken, det gør jeg i hvertfald i fulde drag.
Uh, de er fine alle sammen......, men den musselmalede er helt fantastisk stilfuld.......
SvarSletTusind tak Inge
SvarSletJeg kan nok bedst lide de to med farver og blomster :-)
SvarSletMen du har ret - det musselmalede passer helt perfekt til en makeuppung - eller måske nærmere en toilettaske :-)
De er bare fine.
SvarSletSød detalje med perlerne på
lynlåsbåndet ^^
Hvor er de søde. Hvor store er de?
SvarSletMange tak allesammen. Jette de måler ca. 25 x 15 cm
SvarSletDe er rigtig fine :-) Jeg kan bedst lige den med påfuglefjer og den musselmalede
SvarSletTak Dorte, det er nok også mine favoritter.
SvarSlet