torsdag den 6. februar 2014

Dejlige pakker i min postkasse

Her den anden dag var jeg så heldig at vinde over på Instagram denne lækre stofpakke med en masse stykker restestof som både indeholdt stykker af retro- og libertystof. Jeg er især helt vildt med det blå og lyserøde påfuglefjer. Det har jeg længe gået og haft i tankerne om, at jeg ville have bestilt, men det er desværre kun blevet ved tanken. Men så var det jo bare så fantastisk heldigt, at stofpakken bl.a. indeholdt små stykker af det. Allerede nu har jeg planer om, at der skal sys noget patchwork og måske et par iphonesleeves, men hvis I har nogle gode ideer til fremtidige projekter, så modtages de meget gerne.
 
Men ikke nok med denne herlige stofpakke, så lå der såmendt også en anden dejlig pakke i postkassen. En af mine søde læsere havde skrevet til mig for nogle uger siden, om jeg var interesseret i nogle korstingsblade, fordi hun havde læst og set mine indlæg med mine broderier, som jeg har lavet op igennem tidernes morgen. Jeg skrev selvfølgelig tilbage, at det ville jeg da super gerne modtage, men jeg må nok indrømme, at jeg slet slet ikke havde forventet, at der var så mange blade og ikke mindst at mønstrene var så fede. Der var simpelthen så mange fine små ideer, som jeg simpelthen må gå i krig med, alene den store pige, som er monteret på en pude (se billedet længere nede) er helt sikkert et kommende projekt.
Jeg har taget lidt billeder fra nogle af bladene, så I kan få et lille indblik i, hvilke mønstre der var i.
 
Den skønne stofpakke fra Anne



Helt sikkert et kommende projekt, hun er da simpelthen for herlig.

Ud over korstingsmønstre, så var der også andre ideer, bl.a. denne æske dekoret med fine små fjer.
 
Elsker jo noder, så de her mønstre skal også afprøves.










 
Jeg er virkelig taknemmelig for, at der er så mange søde mennesker, som har lyst til at følge og læse med på min blog. Alene denne fine pakke kan jeg leve højt på længe.
Endnu engang af hjertet tak, fordi I har lyst til at læse med og ligge en kommentar i ny og næ, det betyder virkelig meget.
 
Rigtig god weekend allesammen, når I altså når dertil. Jeg skal selv ud til en gammel studieveninde og hygge med lidt Asti og en masse snak, da vi ikke har set hinanden i meget lang tid.





3 kommentarer:

  1. Godt at du blev glad, og at der var noget du kan bruge.
    Kh. Mie

    SvarSlet
  2. Det kan du helt bestemt tro Mie, det var virkelig så sødt af
    dig.

    SvarSlet
  3. Sikke dog en skat!!!! Vidunderlige blade :)
    Kærlig hilsen Susanne

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.