mandag den 2. september 2013

3-2-1 endnu en eksamen er skudt igang

Der bliver nok lidt stille herinde de kommende dage, da jeg netop har skudt min linjefagseksamen igang. Heldigvis er jeg i gruppe med to rigtig søde studieveninder, som jeg har skrevet opgave med tidligere og som jeg klinger rigtig godt sammen med, hvilket jeg synes har en stor betydning når nu det her drejer sig om en vigtig eksamen.

Det er som sagt i mit linjefag Udtryk, musik og drama, hvilket indebærer både en teoretisk opgave, en praksis del ude i en institution, en gruppefremførelse foran vores vejleder/lærer og censor samt en individuel del, så I kan måske godt forstå, at det er en omfattende men også vigtig eksamen, hvilket også er med til, at der bliver lidt stille herinde.

Selve vores emne har vi valgt skal tage udgangspunkt i, hvordan vi ved hjælp af forumteater kan arbejde med at udvikle børns medfølelse og empati i relation til mobning?
 
Selve mobning er jo et stort emne, som der jo lige for tiden bliver snakket en del om både i skolen og institutionsregi, og derfor har vi i min gruppe netop synes, at lige dette emne kunne være spændende, at tage fat på i forhold til at kunne få sammenkoblet det i forbindelse med forumteater.
 
                  
 
Håber I alle sammen får en dejlig uge derude og ikke mindst nyde, at det til trods for at det nu officielt er blevet efterår, hinandens samvær med hygge og stearinlys i vindueskarmen.






4 kommentarer:

  1. Igen et virkelig spændende emne! Vil sende dig en masse held og lykke de næste dage :-)

    SvarSlet
  2. Rigtig meget held og lykke med eksamen!
    Det lyder som et utroligt spændende (og vigtigt) projekt. Det lyder som en rigtig spændende kombination af både pædagogiske og kunstneriske elementer.

    SvarSlet
  3. Tak søde :-)
    Ja synes også det er et spændende emne, men nu må vi jo se, hvordan det går.
    Er god nok nervøs allerede, men det er nok også fordi den kræver en del.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.