onsdag den 26. juni 2013

Tænk at der nu er gået hele 4 år, husker det stadig som var det i går.

Det er altså lidt utroligt at tænke tilbage på, at for nøjagtig 4 år siden blev jeg student på Langkær Gymnasium og HF. Jeg husker det stadig, som var det i går, da min mor, far, stedfar og mine tre søskende stod ude på skolens aula og ventede på, at jeg skulle komme ud efter min sidste eksamen. Det var min elskede mor, som fik æren af, at give mig den fine hue på, og jeg kan godt love jer for, at jeg var stolt. Selvom jeg altid har været en meget pligtopfyldende pige og lavet mine lektier til tiden, så vil jeg ikke være bleg for at erkende, at det var 2 hårde år, da jeg dengang også havde min sygdom at slåsse med. Heldigvis boede jeg på dette tidspunkt stadig hjemme hos min mor og stedfar, og de var begge rigtig søde til at støtte og hjælpe mig i hverdagen, så foruden dem og deres tilstedeværelse, så tror jeg ikke, at jeg havde klaret det.
 
I disse dage kan jeg gå og længes tilbage på studentertiden. Det var nok en af de sjoveste uger med sjove oplevelser, dejlig stemning, studenterkørsel og ikke mindst samværet med alle mine dejlige klassekammerater.
 
I anledningen af, at det jo er i denne uge, at de skønne studenter springer ud, har jeg derfor været i min egen gemmebog for at finde lidt billeder fra min studenteruge for nu 4 år siden.
 
 Min far, lillesødster, lillebror og jeg.

Det kan være langsommeligt at vente.


I stedet for en blomst havde min far fået lavet denne fine studenterhue af pileflet.

Min stedfar og jeg.

Min far og jeg.
 
 
 Min lillesøster og lillebror ville selvfølgelig også gerne prøve min matroshat, som de så sødt kaldte den.


Dejlig gåtur langs Marselisborg strand.




På cafe ved Marlisborg lystbådhavn med den nærmeste familie.

 
Selve studentergildet blev holdt hjemme ved min mor og stedfar.



Min elskede mor.

Min allerbedste veninde og jeg.
 
 Min stedfars barnebarn og jeg.

Den lækre buffet
 

Gavebordet
 
 
Vil til sidst blot ønske alle jer nyudklækkede studenter et kæmpe stort tillykke, og nyd nu denne dejlige tid i går i møde med alt hvad det indebærer.
 
 
 

6 kommentarer:

  1. Dejligt, at du havde en skøn tid, selvom den tydeligvis var hård. Det er i hvert fald nogle dejlige billeder :-)

    Det er helt okay, hvis du ikke har lyst til at svare på det - jeg kommer bare til at tænke på, hvad du egentlig mener, når du siger, at du havde familiens støtte i hverdagen? Altså, på hvilken måde hjalp det dig til at klare gymnasiet? Nu kender jeg jo selv til det med at have anoreksi og være meget undervægtig, og for mig har det simpelthen været umuligt. Nu har jeg selvfølgelig også en del andre problematikker, der spiller ind, men tænker, at det jo også påvirker hjernen en del at være SÅ undervægtig?
    Som sagt er det helt okay, hvis du ikke har lyst til at svare. Igen er det bare kærlig bekymring :-)

    Knus

    SvarSlet
  2. Selvfølgelig må du spørge, er jo altid åben omkring min sygdom.
    Jamen min familie primært min mor støttede mig bl.a. ved, at vaske mit tøj, lavede det aftensmad til mig, som hun vidste, jeg ville spise, støttede mig i at jeg sagtens kunne klare mig igennem gymnasietiden, selvom jeg til tider synes det hele så ret så sort ud. Sommetider var hun også så sød at hente mig fra skolen, så jeg var fri for at tage bussen og på den måde ikke kom så sent hjem. Generelt var der bare en masse praktiske ting, som de sagde, at jeg ikke behøvede at hjælpe med, bare jeg ville spise og så have fokus på at få det bedre og samtidig koncentrerede mig på min skole, så skulle de nok ordne alle de andre ting, som man jo oftest skal hjælpe med, når man bor hjemme.
    Selvom jeg har været undervægtig i en del år efterhånden, så har det faktisk ikke påvirket min koncentration på noget tidspunkt, hvilket jeg er overlykkelig for. Jeg ved nemlig, at der er mange spiseforstyrrede, som netop for svært ved dette, når de bliver undervægtige, og derfor kan have svært ved, at kunne klare at tage en uddannelse. Samtidig så tror jeg også, at min stædighed gør, at jeg ikke vil lade min sygdom forhindre mig i, at kunne leve et så normalt liv, lige som alle andre, bare fordi jeg har en fucking spiseforstyrrelse at slåsse med.

    Håber det var svar nok, og ellers skriver du endelig igen;-)

    SvarSlet
  3. Superdejlige og glade fotos.... Og du er heldig at have en dejlig og favnene familie.... Billeder man kun kan blive glad af at kikke på.. :0)

    SvarSlet
  4. Kjekt å se hvordan dere feirer avslutning av videregående! Ganske annerledes enn russefeiringen her i Norge....!!

    SvarSlet
  5. Det er det, helt sikkert - mange tak :-)
    Du er heldig, at det ikke har påvirket din koncentration, synes jeg. Og at du ikke er blevet deprimeret (?) Dejligt at høre, at din familie hjalp dig sådan, det lyder som en god støtte. Synes, du har klaret det sejt i hvert fald, og jeg håber, du får det bedre i forhold til din sygdom - snart <3

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.