lørdag den 21. april 2012


Jeg sad her den anden dag og læste en inspirerende artikel skrevet af psykologen Sarah Zobel Kølpin, om vores visioner, missioner og værdier her i livet. Syntes det var så fint skrevet, at jeg ikke kunne lade være med lige, at lave et lille referat af hendes artikel.

Hvad er en vision?
En vision er et billede eller en drøm om den virkelighed, du gerne vil skabe i fremtiden. Eks. på dette kunne være Marthin Luther Kings tale, der begyndte således: "I have a dream." Han giver et meget levende billede af sin drøm og fortæller os, hvordan verden gerne skulle se ud fremover, når hans drøm bliver til virkelighed. Et andet spørgsmål til at finde sin vision kunne eks. være: "Hvad irriterer dig i verden?" Dette kan være med til, at finde frem til den ild og energi, der skal ligge i en klar vision.
Det er vigtigt at din vision er kort, præcis og er noget du brænder for.

Hvad er en mission?
En mission er måden, du gerne vil opnå din vision på. eks. Hvad gør jeg hver dag, for at min vision kan blive fuldført? Hvilket stykke arbejde skal jeg gøre mig, for at skabe den til virkelighed? Din vision skaber altså rammerne for din mission. Hvis din vision eks. er at fjerne angst i dit liv, så nytter det ikke noget, at din mission på en eller anden måde skaber angst eller er angstprovokerende.

Hvad er værdier?
Værdier er den måde, du vil være på for at opnå din vision og mission. Hvad er det, der er vigtigt for dig? Eks normer og egenskaber, som kunne være betydningsfulde og værd at leve efter for netop dig.
Værdier kan være glæde, mod, ansvarlighed, åbenhed, spontanitet, loyalitet, nærvær, mm.
En personlig værdi kunne eks. lyde sådan her: "Jeg vil altid stile imod, at leve med integritet på den måde, at ord, tanker, og mine handlinger er i balance."

Hvorfor er det vigtigt at have visioner, missioner og værdier?
Det giver os autencitet, retninger og formål. Mange mennesker lever i dag uden det store perspektiv, man kan sammenligne det lidt ligesom at køre i bil uden at vide, hvor man egentlig skal hen, altså hvad er det egentlig du vil med dit liv? Man har derfor let tilbøjelig til, at køre langsomt og usikkert, og man aner intet om, hvor man ender. Din vision, mission og værdi skulle derfor gerne give dig mod og lyst til at finde frem til, hvem du i virkeligheden er, hvordan du gerne vil være og hvad du vil bruge dit liv på.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.