Nogle løber andre mediterer, men det vigtigste i livet er vel i bund og grund, at vi er glade for det vi laver og har en dejlig familie og ikke mindst en god omgangskreds.
Men hvad er det så lige der gør, at det er den kreative del, jeg har fundet mit rodfæste i?
Det er for mig, at det giver mening! Også selvom det ville være langt lettere at købe det færdiglavet. Men det, at det er "lettere" giver ingen længerevarende glæde. Shopping giver et hurtigt og skønt adrenalin-sus, mens det hjemmelavede derimod er ægte kærlighed, glæde og små personlige kunsthåndværker.
Som jeg nævnte sidst, er jeg gået igang med at male, og jeg er nu blevet færdig med disse billeder, som min dejlige mor skal have i fødselsdagsgave her d. 22. april. Jeg håber hun bliver rigtig glad for dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.