Lidt lys for enden af tunnellen

Det er nu dag 4 i sorgens tegn, men jeg begynder faktisk at se lidt lys derude i fremtiden takket være min dejlige familie og venner. Så sent som i går var jeg til et lille mindegilde sammen med de nærmeste fra familien for selvfølgelig at mindes min far, samt at få snakket om, hvordan begravelsen skal foregå. Det var rigtig rart lige at få snakket, grint og faktisk også at få grædt ud sammen med de mennesker, som stod min far aller nærmest.
Det er helt mærkeligt, at min broder Jonas og jeg er dem som skal træffe de endelige beslutninger omkring alt vedrørende begravelsen. Men vi vil selvfølgelig gerne have råd og vejledning, da det jo ikke er hver dag man skal træffe sådan nogle beslutninger og heldigvis for det da. Vi blev alle enige om, at far skal begraves på mandag d. 30. januar kl. 13:00 i Ansager kirke, eller dvs. vi har nu valgt, at han skal brændes, men derfor skal det selvfølgelig stadigvæk foregå i kirken. Efterfølgende skal der holdes en mindehøjtidelighed for dem som har lyst nede ved Mariehaven, min onkel Helge og hans kone Ries musikspillested, hvor de er vandt til at have mange gæster, og derfor har kapacilitet til mange mennesker.
Senere i denne uge skal Jonas og jeg også til møde med bedemanden for, at vælge hvilke salmer der skal synges i kirken. Jeg har også valgt, at jeg vil spille og synge en sang i kirken til ære for far. Musik og sang var jo en stor del af fars liv, så jeg tror, at han vil sætte stor pris på, hvis jeg vil spille og synge et nummer for ham i kirken, det vil i hvertfald være en stor ære for mig at få lov til.

Jeg vedhæfter lige denne eftermæle, som kommer til at stå i Vejle Amts Folkeblad til minde om far.

Manden, der i 1990’erne gjorde Vedelsborg Spisehus til kult i Vejle, er død, 56 år.

Bo Engelbrecht skabte i sine fire år som restauratør på Vedelsborg Spisehus en helt speciel varm og uhøjtidelig stemning, når han med megafonen for munden og iført den gamle røde postfrakke dirigerede sine gæster en tur rundt i lyskrydset foran spisehuset.

Han var søn af nu afdøde Grethe og Mads Engelbrecht, der drev købmandsforretning i Grindsted, og han var nummer fem i søskendeflokken på seks i den kendte familie.

Elementerne sloges i ham

I Vejle vil Bo Engelbrechts navn for altid været knyttet til Vedelsborg Spisehus og de fire fantastiske år, da han sammen med sin daværende ægtefælle, Maria, gjorde stedet til meget mere end et spisehus. Vedelsborg blev en lille kulturoase midt i byen, hvor Maria sørgede for maden og Bo for underholdning og servering.

Det var også Vedelsborg Spisehus, der stod for bespisningen af hundredvis af feststemte vejlensere ved den store fest i Byparken i anledning af årtusindskiftet.

Bo Engelbrecht var et usædvanligt kreativt menneske, som havde elementernes rasen i sit indre. Det var, som om jord, luft, ild og vand altid sloges i hans indre, og der brændte en ild, som både var hans dynamo og hans forbandelse. Han var autodidakt, kunne alt med sine hænder og ejede i sine velmagtsdage en ustyrlig energi og mange kræfter.

Han elskede at færdes i naturen, og han boede i en tid sammen med Maria i et fantastisk hus ved Vejle Fjord, som var et fristed for ham. Fjorden var en daglig glæde, og han slappede af med at fiske her.

Årets torvehandler i Aarhus

I en årrække var Bo Engelbrecht økologisk landmand på Aarhus-egnen og foregangsmand for indførelsen af naturmælk. Det var også ham, der lærte aarhusianerne at spise broccoli, da han begyndte at dyrke den sunde grønne spise og solgte den i sin egenskab af torvehandler på Ingerslev Boulevard i Aarhus.

I Aarhus blev han hædret med titlen ”årets torvehandler”, fordi hans salgsbod var et spejl af hans kreative personlighed, og de sunde grønsager blev solgt med gøgl og sang i tilgift.

Bo Engelbrecht havde også en poetisk åre med et særligt vingesus og kunne skrive sangbare tekster, og han havde vid til at være morsom og underholdende, når hans sind var til det. Han var et varmt menneske, der ville det bedste for sine nærmeste, men havde det vanskeligt med sig selv.

Mistede livsgnisten

Han kæntrede med Vedelsborg Spisehus og siden med Vedersø Mejerikro, og den sidste halve snes år har været barske for ham og familien. Han havde flere ophold på højskoler, boede en tid i Middelfart, hvor han ind imellem lavede lokal-tv, og tilbragte det sidste år på Gran Canaria, hvor det var planen at gå på et skrivekursus. Så langt nåede han aldrig.

Når livet kæntrede for ham, søgte han til sin storebror, Helge, i Ansager. Her fik han flere gange hjælp til at klare et tiltagende alkohol-problem, og det var også hertil, han vendte hjem i sidste uge. Da havde hans øjne mistet livsgnisten, og han valgte selv livet fra.

Bo Engelbrecht efterlader sine fire børn: Jonas og Helena fra sit første ægteskab med Eva, og Anton og Astrid fra ægteskabet med Maria. Han efterlader desuden sine fem søskende: Filosoffen John, jydepottekonen Tove, sangeren og musikeren Helge, Bent, der er konsulent i virksomhedsledelse og Mads, der er lærer og kunstner.

Bo Engelbrecht bisættes fra Ansager Kirke på mandag med efterfølgende mindesamvær.

Trods de sidste dages sørgen, har jeg i dag set lys og håb for enden af tunnellen. Jeg har nemlig været på cafe`Stiften med min rigtig gode veninde, som faktisk er min mors tidligere mands datter Karoline og hendes dejlige datter Naya. Karoline og jeg har kendt hinanden i mange år, og hun har også kendt min far i forbindelse med, at vi har været inviteret til de samme familiebesammenkomster i sin tid. Det var derfor rigtig dejligt at kunne få snakket om ham, om alle de dejlige minder, som vi har haft sammen med min far. Det var også så livsbekræftende at se lille Naya igen, som snart bliver 2 år, hun er sådan en herlig lille pige.

Denne lækre blåbærsmoothes drak Naya i stor velbehag, det tog knap 20 min. Godt klaret Naya.

 

Bagefter mødte jeg min studieveninde Herman inde i Bruuns Galleri. Hun spurgte, om vi ikke lige skulle snuppe en kop kaffe, og det sagde jeg da ikke nej til. Vi gik derfor på Baresso og fik os en dejlig kop kaffe med varm mælkeskum.

Så efter et par sørgmodige dage, har denne dag været rigtig god takket være et par dejlige veninder.