lørdag den 21. januar 2012

Sorgen over min kære far

Jeg ved slet ikke hvordan, jeg skal komme videre med mit liv. Det er som om, at jeg har begravet mig ned i det aller mørkeste hul, kan ikke komme op, kan ikke finde lys, intet håb er tilbage.
Puha Helena, du må altså lige tage dig sammen, selvom det er så forbavsende hårdt.

Jeg har jo tidigere fortalt, at min far som i en længere perioder har været bosat på Las Palmas, havde set sig i øje for, at komme hjem igen til lille Danmark i håb om at få det bedre. I tirsdags kom han så endelig hjem, men fordi han psykisk ikke havde det alt for godt, var det min fars bror Helge, som hentede ham i lufthavnen.
Jeg snakkede med min far i telefonen onsdag aften, og han fortalte, at han havde et ønske om, at komme i behandlig for hans misbrug. Min far har længe ikke haft ønsket om at få hjælp, så det var derfor en stor lettelse for mig at høre, at han nu selv bad om hjælp, og det ikke var hans pårørende der pressede på med at få ham i behandling. Jeg spurgte ham yderligere om, jeg skulle tage ned og besøge ham i weekenden, men han havde ikke kræfter til besøg, på grund af alle hans spekulationer om fremtiden. Han sagde også, at det havde været en hård tid for ham de sidste mange måneder på Las Palmas, så han havde derfor tabt sig meget, og dette ønskede han ikke at vise mig. Jeg var selvfølgelig forstående overfor dette og sagde, at hvis der var noget jeg kunne gøre, så skulle han endelig bare sige til. I dag ønsker jeg bare så meget, at jeg havde presset på med at få set ham, men jeg kan jo desværre ikke ændre på fortiden.
I går fredag lige inden middag fik jeg så den sørgelige besked fra min onkel om, at min fader havde valgt at tage sit eget liv.Jeg tror ikke, at han følte han kunne slå til mere, slå til overfor hans børn altså min storebror Jonas, lillebror Anton, lillesøster Astrid og jeg samt hans nære familie.
Jeg blev selvfølgelig dybt chokeret og grædfærdig, og da jeg jo var på arbejde, fik jeg selvfølgelig lov til at tage hjem af mine arbejdskollegaer. De havde allesammen dyb forståelse for mig, og de sagde også, at jeg skulle tage alle de fridage, som jeg havde behov for i denne svære tid, som nu ville går mig imøde.
 Jeg har dog besluttet med mig selv om, at jeg vil tilbage og sige farvel til dem inden min praktik slutter, hvilken den jo gør her d. 31. januar.
I dag lørdag har jeg tilbragt det meste af dagen sammen med min aller kæreste mor, som virkelig betyder meget for mig. Vi har været et smut inde i byen på cafè og kigget lidt i butikker blot for at få tankerne lidt væk fra alt det triste. Men jeg må da ærligt indrømme, at det var svært. Der er så mange ting, som mine søskende og jeg skal til at forholde os til i forbindelse med begravelsen. Skal han bisættes eller begraves, hvilke sange skal synges i kirken osv. Puhaaaa bliver helt træt ved tanken, men godt jeg har min kære familie at sørge sammen med.
Vil nu lukke mine øjne to og få lidt nattesøvn, selvom jeg sikkert vil ligge og tænke tanker ligesom jeg gjorde i nat. Tænker på far, men ved han sidder deroppe og kigger ned på mig sammen med min farmor, som døde for to år siden.

Man forstår ikke kærligheden, før man mister den, samtidig er der intet der varer evigt.

                                       Da jeg blev student i år 2009. Min far, lillebror, lillesøster og jeg.

                                             Min far altid med en smøg i hånden og min dejlige lillesøster.




    Da jeg var på besøg hos ham på Las Palmas i sommers 2011. Sidste gang jeg så ham, før han døde.

4 kommentarer:

  1. Jeg kan se at det er en rigtig sørgelig årsdag for dig i dag. Det er hårdt at miste et menneske man kender og elsker så højt - har selv mistet min far og min storebror for nogle år siden. Tænker på dem næsten hver dag og savner dem inderligt. Billederne af din far og dig vidner om at du må have nogle dejlige minder med ham, og de viser da også en glad og livskraftig mand der har levet livet. Lad nu ikke hans valg overskygge dit liv, men fyld dit liv med kærlighed og glæde :-)kh eva

    SvarSlet
  2. Kære Eva. Tusind tak for din søde kommentar herinde. Det varmer altid i hjertet at mærke at andre tænker lidt på en. Uden tvivl havde min far og jeg en dejlig tid sammen, som netop er værd at huske tibage på.

    SvarSlet
  3. Jeg synes at ane en masse sympati i de blå øjne.
    Håber du kom godt igennem dagen, jeg ved det kan være svært.
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh tak kære Stine og jo tak jeg kom såmendt fint igennem dagen.

      Slet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.