lørdag den 13. september 2014

Hun er guld værd



Jeg har før omtalt min fantastiske barndomsveninde Tine herinde på bloggen og efter endnu en dejlig eftermiddag sammen med hende her i dag, ja så skylder jeg vidst at fortælle jer om, hvor dejlig en pige hun er.
 
Det hele startede for godt og vel 26 ½ år siden, da min mor og hendes mor lå på samme stue, da de skulle føde os. De faldt hurtigt i snak og fandt efterfølgende ud af, at de blot boede 3 km fra hinanden. Tine og jeg kom derfor til at gå i samme børnehave og efterfølgende folkeskole og vi var næsten uadskillelige. Til trods for vores uadskillelighed, så var vi alligevel meget forskellige, Tine gik utrolig meget op i dyr og udelivet, hvor jeg derimod mere var til de lidt mere tøsede ting som at lege prinsesser og frisør. Alligevel var vi som søskende for hinanden og det var ikke særlig tit, at vi kom op at skændtes og hvis det skete, så blev vi hurtigt gode venner igen.
Efter 6. klasse skilte vores veje rent skolemæssigt, Tine flyttede til en skole i Hørning og jeg fortsatte på den samme skole det sidste år ud, da skolen kun gik til 7. klasse.
 
Det var desværre også dette år, hvor jeg blev indlagt for første gang, hvilket jeg tror var et stort chok for min veninde. Alligevel var hun så sød at komme og besøge mig under min indlæggelse, også selvom jeg havde det rigtig dårligt. Jeg tror, at det på dette tidspunkt var rigtig svært for hende helt at forstå, hvad der skete med mig og mine tanker om mad, men jeg tror det skyldes, at vi begge var så unge og det at jeg lige pludselig var blevet så angst for at spise lå så fjernt for den ellers slikglade Tine. De efterfølgende gange, hun har besøgt mig under mine andre indlæggelser, har hun tíl gengæld haft lettere ved at forstå hvorfor, jeg har været så angst for maden, men det tror jeg helt klart skyldes, at vi var blevet ældre samt vores mange gode snakke igennem årernes løb.
 
 Efter ca. et år flyttede jeg tilbage til min mor og begyndte på Steinerskolen i Skanderborg for derefter at tage på efterskole, hvilket Tine også gjorde. Efterfølgende tog vi på hvert sit gymnasium og blev studenter, men til trods for at vi ikke boede i samme by eller gik på samme skole, så holdte vi alligevel sammen i tykt og tyndt.
For lidt over 4 år siden træf vi begge den beslutning om, at starte på pædagoguddannelsen på Jydsk i Aarhus. Det var 3½ år med en masse læring, studiefester og sidst men ikke mindst hyggelige cafeture efter endt skoledag. Det har også været utrolig fedt, at vi har haft samme interesse i forhold til valg af uddannelse, fordi vi netop har kunne bruge hinanden rent fagligt.
 
Selvom Tine den dag i dag bor i Skanderborg og jeg i Aarhus, ses vi jævnligt især i weekenderne. Så sent som her i eftermiddags har vi været sammen, drukket kaffe og snakket til den helt store guldmedalje. Det er uden tvivl sådanne dage, jeg kan leve længe på takket være en helt fantastisk dejlig, betænksom, omsorgsfuld, sød og kærlig barndomsveninde, som jeg til evig tid altid vil stå mit hjerte nær.
 

 Disse to billeder er taget fra da vi dimitterede fra seminariet på Jydsk.

 
Fra Skanderborg Festival i år


Grøn koncert 2012
 
 


 
 

3 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt med sådan en veninde <3

    SvarSlet
  2. Jeg bliver helt varm om hjertet af at læse om jeres forhold. Det lyder dejligt <3

    SvarSlet
  3. Det er uden tvivl også et fantastisk venskab vi har.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.