fredag den 30. marts 2012

Så er der dømt tiltrængt påskeferie

Så er der dømt en uges tiltrængt påskeferie til mig. Det bliver nu dejligt slet ikke at skulle åbne en bog eller skrive opgave,  bare slappe af og nyde samværet med familien og venner, og ikke mindst komme ud i det forhåblige gode vejr. Det krydser vi da lige fingre for, selvom vejrudsigten vidst ikke lover de helt store varmegrader. Men man har vel altid lov at håbe.
Når jeg ser tilbage på mine påskeferier helt fra barns ben, kan jeg huske, at når min broder og jeg kom hjem fra børnehave/skole havde min dejlige mor købt et kæmpe chokoladepåskeæg til os hver, så gjaldt om at se, hvem af os der kunne gemme det i i længst tid, men det var ikke svært for mig, Jonas min broder, havde det nemlig altid med at spise ægget lige med det samme. Så kunne han så tigge og bede resten af ferien om, han ikke godt måtte smage af mit. En anden ting min mor også altid har gjort i forbindelse med påsken var, at gemme små påskeæg rundt omkring i haven, som Jonas og jeg skulle gå rundt og finde, imens hun sang:

"Der har været en lille påskehare, den har lagt et påskeæg, men jeg ved ikke hvor den har lagt det, for den har ikke sagt det. Se oppe se nede du skal bare lede. Se ude se inde prøv om du kan finde, det lille påskeæg."

Åhhh de kære barndomsminder:-)

Jeg har ikke lagt de helt store planer for ferien. Enkelte venindebesøg, en shoppingdag med min dejlige mor, muligvis et lille smut til Vejle ned for at besøge min lillebror Anton, lillesøster Astrid og deres mor Maria til en lille påskefrokost eller eftermiddagshygge og evt. også et lille besøg i biffen. Har nemlig kastet mit øje for filmen "En kongelig affære," som vidst skulle være ret så god.
Her til aften skal jeg ud til min klasseveninde Julie og fejre hendes 25 års fødselsdag, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg har lavet et par grønne øreringe til hende, og der ud over har jeg gået sammen med to andre fra min klasse om en fælles gave, som består af en masse forkælelsesting til hende selv bl.a. sæbe, slik, god te mm. så det håber jeg da falder i god jord.

Som jeg fortalte sidst, så var jeg jo blevet inspireret til at lave nogle eleafnter, som jeg havde set mig i øje for nede i byen. De er hermed blevet færdige, så her kommer som lovet resultatet.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.