tirsdag den 31. marts 2020

Påskekaniner for børn og voksne i hamaperler samt vinderen af min giveaway

Små hjemmelavede påskekaniner i hamaperler
Ja, det kommer nok ikke bag på nogen, at påsken står for døren og hvis der er noget jeg særligt elsker ved netop påsken, så er det at lave sit eget hjemmelavede påskepynt ikke mindst at klippe en masse gækkebreve og få sendt afsted. Tjek evt. forrige indlæg for inspiration til hjemmelavede gækkebreve.


Selvom det jo nok ikke bliver de helt store påskefrokoster i år, grunder covid19, så synes jeg godt, at man kan pynte op til påske og nyde et par kreative timer med de nærmeste i familien.
Jeg har i den anledning lavet et par søde små kaniner til jer som selv kan stå, hvilket jeg personligt ret godt kan lide, især fordi de kan stå på eks. påskebordet.
Hvis ikke i år så i hvertfald til næste års påskefrokoster.

Alle kaninerne fylder kun en plade, så på den måde er det også et overskueligt projekt også for de mindste. Så find påskeperlerne frem og nyd et par timers hygge med perler og de nærmeste, du lige nu er sammen med. De grå kaniner er fra dygtige Anja Takacs og dem kan du finde på hendes blog.

DIY på små kaniner i hamaperler
Du skal bruge:
  • Hamaperler midi i farverne: hvid 01, sort 18, brun 20,  beige 27, grøn 10, grå 17, lysegrå 70
  • Perleplade i midi
  • Strygejern
  • Bagepapir 
  • Tyk bog til pres
1) Følg mønstrene nedenfor og lav ligeledes de grønne fødder som bunden består af.
2) Når alle figurerne er udfyldt skal du nu stryges dem på begge sider med middel varme.
4) Når de er strøget,  putter du det hele i pres under en tyk bog, så undgår du at det bøjer.
5) Til sidst sætter du kroppen sammen med bunden og du har nu pynt til vindueskarmen eller næste års påskefrokoster.


Jeg vil desuden blive utrolig taknemmelig for, hvis du bruger mine mønstre og ligger op på de sociale medier, at du tagger mig på Instagram @helenasolskin eller på facebook Helenas kreative verden.

På forhånd tak.



Vinderen af min seneste Giveaway fra Matchitall.dk
Endnu engang takker jeg for den store efterspørgsel til mine giveaways, det er simpelthen så dejligt at se, at så mange har lyst til at deltage ikke mindst følge min lille kreative, nogle gange lidt skøre verden.

Vinderen blev...……

Stort tillykke til dig Katja Kajha Hansen, hvis du sender mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk med din adresse, så får jeg fluks sendt en afsted til dig.

Til alle jer andre fortvivl ikke, jeg kan røbe så meget at om få dage kommer der en ny.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.