Viser opslag med etiketten DIY på porcelænsmaling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY på porcelænsmaling. Vis alle opslag

tirsdag den 29. december 2015

DIY pynt til nytårs-bordet 2015

Jeg har knap nok lige fået pillet alt mit julepynt ned, før jeg er gået igang med at overveje, hvad der kunne være en oplagt ide,at lave til nytårs-bordet.

Jeg tænkte, at det skulle være noget, som var forholdvis let at lave og samtidig kunne bruges bagefter, så det rent faktisk går hen og bliver noget man har lyst til at bruge lidt tid på.

Jeg faldt ret hurtigt over disse søde mælkeflasker på Tina Dalbøges Kreahobshop.dk som foruden disse vaser også har et hav af forskellige porcelænstuscher, som er gode til netop sådanne projekter som dette. 

Jeg har taget udgangspunkt i mine tidligere mælkebøtter-illustrationer, som jeg har lavet før både fade, tallerkener og krukker. Jeg synes motivet kunne være rigtig sødt her til nytårs-bordet, men også et motiv, jeg kunne bruge bagefter til eks. i køkkenet til opvaskebørsten.

Jeg har anvendt den tyndeste porcelænstusch, man kan finde på hjemmesiden. På den måde får du nemmest ved, at lave så tynde lige streger som muligt. 

Jeg har lavet en DIY tidligere omkring porcelænsmaling, som du er meget velkommen til at bruge.

Ellers kan du købe både mælkekanderne her og porcelænstusherne  her





Mælkekanderne er oplagte at bruge bagefter både til opvaskebørsten, små vaser eller som små mælkekander til dine gæster.


onsdag den 18. november 2015

Så er julemandens kreaværksted åbnet 1

Som jeg også skrev på min Instagram @helenasolskin for et par dage siden, så elsker jeg at lave mine julegaver selv, men dette medfører selvfølgelig, at man bliver nødt til at starte i god tid, især når man har et fuldtidsarbejde og er selvstændig samtidig. Men dette er jo ingen undskyldning for ikke at åbne julemandens kreaværksted, som jeg i år har valgt at kalde mine julegave-indlæg.

Nu tænker du sikkert, hvorfor jeg mon vælger at vise de færdige ting frem herinde på bloggen, før det overhovedet er blevet jul. 
Jo, for det første, så læser min nærmeste familie ikke med herinde, gad vide om de overhovedet ved hvad en blog er:-) Derudover så tænkte jeg, at I måske også selv kunne få lidt inspiration til at lave jeres egne julegaver i år. Jeg vil dog sætte stor pris på, hvis du "låner"en af mine julegaveideer til inspiration, at du så lige linker over til min blog eller Instagram @helenasolskin. 

Den første julegave som netop er i hus, er til min bror og svigerinde. De har nemlig lige bygget helt nyt hus, som de netop er flyttet ind i her d. 20 nov. Derfor tænkte jeg, at det jo ikke kunne være mere oplagt at lave en krukke, samt et par fade til deres nye køkken. Så er jeg i hvertfald sikker på, at de har noget at servere på til deres kommende gæster i deres nye hus.

Jeg har desuden lavet en DIY på porcelænsmaling, som du finder under mine DIY







mandag den 22. juni 2015

DIY på Håndmalet porcelæn

Hvis du som jeg, synes det er lidt sjovt at sætte dit eget personlige præg på dit hvide porcelæn og samtidig gerne vil spare lidt på budgettet, så koster det ikke alverden at opgradere dit porcelæn.
 
Jeg har før vist jer lid billeder af mit håndmalede porcelæn og efter denne fremvisning, var der en del af jer der spurgte ind til om, hvordan jeg gjorde og om jeg ikke ville lave en lille vejledning.
 
Materialer:
 
Billigt porcelæn gerne fra Søstrene Grene eller Ikea
Sprit til afrensning
Porcelænstuscher, kan købes i Panduro Hobby
Ovn til hærdning
 
1) Forinden du går igang, er det vigtigt, at du spritter dit porcelæn af, så du undgår fedtpletter på dit porcelæn.
 

 
2) Herefter skal du igang med at dekorere på dit ønskede porcelæn. Hvis det er små streger som mit  projekt, så vil jeg anbefale dig at købe små porcelænstuscher, da det er meget nemmere at styre. Hvis det skal være større flader, så kan man også købe porcelænsmaling i bøtter, som skal males på med en pensel. Det kan alt sammen købes i Panduro Hobby.
 
Hvis du ikke er så sikker i din hånd, vil jeg anbefale dig, at starte med et plan stykke porcelæn evt. en tallerken, det gør det meget lettere at håndtere frem for et krus eller som nedenstående en sæbedispenser. Du kan evt. også tegne dit motiv op med en blyant, så er du sikker på, hvad der præcis skal dekoreres. Det kan nemlig godt være lidt svært at tage porcelænsfarven af, hvis du først har malet forkert. Det kan dog lade sig gøre med lidt sprit, men pas på, at du ikke tvære det ud.


 
3) Når du har dekoreret dit ønskede motiv, så skal det tørre i ca. 24 timer, hvorefter det skal hærde i en almindelig ovn, uden varmluft på ca. 130 grader i ca. 30 min.
 
4) Når det har hærdet i de ca. 30 min. tager du dit porcelæn ud af ovnen, men pas på, du ikke brænder dig, det kan være meget varmt. Når det er nedkølet er det klar til brug og det kan nu også tåle vand uden at miste farven.
 
På pakken står der, at man sagtens kan putte det i opvaskemaskinen, men dette har jeg dog ikke afprøvet, så jeg giver mig svar skyldig på, om det passer. 
 
Rigtig god fornøjelse

 
Der er flere muligheder at anvende min sæbedispenser og krus på, både i køkkenet og på badeværelset.



 
Mit tidligere porcelænsmaling på fade og tallerkner