Her kommer 2. del af min Parisertur med tips og ideer til, hvad jeg synes der er værd at besøge i storbyen Paris.
Har du ikke læst 1. del, så kan det læses lige her.
Museet Louvre set udefra
På dag tre havde vi ligesom dagen før planlagt, at vi ville ind og se det berømte museum Louvre, hvor den kære Mona Lisa jo så fint hænger. Vi havde forinden valgt at købe billetter, så vi kvit og frit kunne springe køen over og gå direkte ind.
Dette kan helt sikkert anbefales. Vi bestilte igennem GetYourGuide.dk, hvor vi også har bestilt billetter til at skulle se Eiffeltårnet i morgen torsdag. Vi havde to timer derinde og det var alt rigeligt for os, måske fordi vi heller ikke er sådanne personer, som står og nærstuderer hvert kunstværk.
Selve bygningen var jeg ret begejstret over alene dets mange kupler samt lofterne var jo nærmest et kunstværk i sig selv. Men når Mona Lisa, som er malet af kunstneren Leonardo da Vinci også er et af de mest berømte malerier, så undrede det mig ikke, at selve bygningen var så arkitektonisk smuk. Der er over 30.000 kunstgenstande som er udstillet her på museumet og her er det billedet af Mona Lisa der tiltrækker 9. mio. besøgende om året.
Selve bygningen var jeg ret begejstret over alene dets mange kupler samt lofterne var jo nærmest et kunstværk i sig selv. Men når Mona Lisa, som er malet af kunstneren Leonardo da Vinci også er et af de mest berømte malerier, så undrede det mig ikke, at selve bygningen var så arkitektonisk smuk. Der er over 30.000 kunstgenstande som er udstillet her på museumet og her er det billedet af Mona Lisa der tiltrækker 9. mio. besøgende om året.
Louvre gemmer desudenogså på andre fine genstande. Lige fra etruskiske sarkofager og græske romerske skulpturer ikke mindst Venus fra Milo.
Det smukke loft inde på museet
Da vi havde gået og set museumet tykt og tyndt, satte vi os på en hyggelig lille cafe, som Paris bugner af. Fik lidt til ganen og snakkede lidt om, hvad vi skulle se resten af dagen. Min kære mor foreslog Latinerkvarteret, hvilket vi alle var friske på. Vi gik igen til fods og heldigvis var vejret også ganske fint i dag, så det var jo kun skønt at spadsere rundt i byernes by. Vi skulle bl.a. passere Seinen for at komme til kvarteret og selvfølgelig skulle jeg lige have et billede af de klassiske hjertelåse, som de kære kærestepar har sat fast i tidernes morgen.
Latinerkvarteret ligger på den venstre side af Seinen. Bydelen er desuden kendt for dets livlige atmosfære og mange cafeer.
I en af de små gader som vi gik ned af, spottede jeg den hyggeligste lille chokoladebutik ved navn Le Comptoir de Mathilde med de skønneste fortolkninger af påskeæg. Et oplagt sted at tage hen, hvis du er til den søde tand.
Derudover ligger også Shakespeare & Co. Den charmerende og ekstrem rodede, engelsksprogede boghandel.
Shakespeare & Co. har siden de åbnede i 1951 tiltrukket en pudsig blandning af frakofile amerikanere og anglofile franskmænd, som alle mødes om litteratur IG de meget små gange, der er i boghandlen. Til trods for det tilsyneladende kaos har de velinformerede og søde ekspedienter et overblik ud over det sædvanlige, at de ved hvor, hver en bog er gemt. Derudover holdes der jævnligt oplæsning og diskussionsaftner med prominente navne som Paul Auster. Helt klart også et anderledes og fornøjeligt besøg værd.
På dag fire stod vi endnu engang op til høj solskin, faktisk den dag indtil videre, hvor vi havde mest solskin. Ja faktisk ville temperaturen stige helt op til 20 grader, så det var jo perfekt, når vi nu havde planlagt at skulle se Eiffeltårnet.
Vi havde igen booket entrébilletter hjemmefra og igen gjorde vi det igennem getyouguide.dk ganske simpelt og smertefrit. Vi skulle mødes med vores engelsktalende guide kl. 13:50 lidt udenfor selve hovedindgangen, så vi besluttede os for denne gang, at tage metroen derhen eftersom der var ca 7 km og så gå tilbage.
Det var ganske nemt at finde mødestedet og vi var der faktisk i god tid, så god at der lige var tid til at tage en kop kaffe og lidt køligt at drikke på en af de mange cafeer i området.
Da klokken nærmede sig 13:50, mødtes vi med guiden sammen med de andre turister, som også havde booket igennem GetYourGuide. Vi gik samlet op mod indgangen til Security og jeg kan godt love jer for, at der var mange mennesker. Til trods for, at det var en ganske almindelig torsdag, så var der dælme sort af folk.
Vi havde guiden med os hele vejen, så derfor fik vi lov til at komme foran i køen, men hvis ikke vi havde gjort det, så kunne vi godt have forventet at skulle stå i kø i op til 4 timer og nu stod vi heldigvis kun i kø i ca 30 min. Så helt fri for ventetid slipper man nok ikke for.
Det var noget af en grænseoverskridende oplevelse for mig, at skulle så højt op, men sommetider er det altså godt at skulle overvinde sin frygt engang imellem.
Til mit store held, så var det faktisk slet ikke så slemt at være deroppe, når man først var kommet derop. Det jeg synes var værst var nok, at køre med elevatoren derop, måske det skyldes, at man står 70 mennesker tæt pakket sammen på meget få kvadratmeter.
Synet der mødte mig ud over byernes by, se evt. billederne, var helt sikkert hele turen værd og selvom det var lidt skræmmende at stå helt ude ved kanten, så var det alligevel også en fed fornemmelse at være så højt oppe og når vi så samtidig havde så smukt og klart et vejr, ja så kunne det jo ikke være bedre.
Værd at vide om Eiffeltårnet
Tårnet så dagens lys i dagene op til verdensudstillingen i 1889. Superingeniøren Gustave Eiffel, hvis firma stadig eksisterer den dag i dag og er et af Frankrigs største entreprenørfirmaer. De havde fået til opgave at skabe et
Tårnet så dagens lys i dagene op til verdensudstillingen i 1889. Superingeniøren Gustave Eiffel, hvis firma stadig eksisterer den dag i dag og er et af Frankrigs største entreprenørfirmaer. De havde fået til opgave at skabe et
levende bevis på gallernes tekniske overlegenhed og resultatet blev et 324 m højt og 10.000 ton tungt stålsamlesæt.
Da vi havde nyt udsigten var det tid til, at vende snuderne nedad igen og vi besluttede os efterfølgende at finde en hyggelig lille cafe for at få lidt at drikke og spise, inden vi ville spadserer den lidt længere tur hjem til hotelferielejligheden. I forhold til det med at gå ud og spise, så skal man nok regne med at have den lidt store pengepung fremme, da det ikke er billigt at gå ud i Paris, men det kom måske ikke som nogen overraskelse for jer.
Til gengæld vil jeg sige, nu er jeg jo selv tjener i det daglige, at servicen for det meste er i top og maden skal man heller ikke vente længe på, hvilket nu er meget rart, især hvis man eks. er en børnefamilie med utålmodige og sultne børn.
Hjemturen til fods gik smertefrit til trods for, at der var lidt længere end vi lige havde regnet med. Til gengæld kunne vi så nyde den smukke forårsaften med den smukke aftensol langs Seinen. Bedre måde kunne vi da næsten ikke afslutte dagen på.
Fantastisk udsigt fra Eiffeltårnet
Jeg er forresten igen i gavehumør.
Kender I til det med, at man kommer hjem efter en lang og travl arbejdsdag og simpelthen bare har brug for, at slappe helt af og hoppe over i noget rigtig afslapningstøj?
Sådan en person er jeg nemlig, men jeg kan også godt lide, at det faktisk tager sig lidt pænt ud.
For et par uger siden var jeg så heldig at modtage den lækreste Liberty t-shirt med det skønneste guldprint skrevet henover brystet fra @matchitall.dk
Jeg havde den også med til Paris og indrømmer gerne, den var et musthave at tage på på hotelværelset om aftenen.
Jeg har nu fået den skønne ære af, at en af mine skønne følgere må erhverve sig en skøn liberty t-shirt.
Det eneste du skal gøre er:
At skrive en lille forårshilsen her på siden samt hvilken str. du ønsker den i.
Du kan desuden optimere dine vinderchancer ved også at deltage på min @instagram og Facebookside Helenas kreativ verden
.Konkurrencen slutter lørdag d. 7. april
For god ordens skyld indeholder dette indlæg reklame fra Matchitall.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.