fredag den 31. januar 2020

Lav din egen Papirsblomst-Rosette - DIY

Lav din egen Papirsblomst-Rosette
Som mange af jer nok allerede har set via min instagram fra weekendes story, så har jeg endnu engang været i gang med at klippe og klistre lidt i papir. Jeg synes, jeg trængte til lidt nyt på mine vægge, men billeder har jeg efterhånden nok af, så lidt accessoires i form af denne pairsblomst blev derfor skabt til live.
I var åbenbart rigtig mange som efterspurgte en lille DIY på den og eftersom jeg stræber mig på, at efterleve jeres ønsker, vil jeg i dette indlæg forsøge at guide og vejdlede jer på min papirsblomst.
 
Blomsten er desuden et oplagt lille projekt til eks. den kommende dåb, bryllupsfest, fødselsdagsfest eller blot ligesom jeg lidt ekstra pynt til væggen, hvis du synes din stue eller måske soveværelse trænger til et lille pift uden af skulle lave alt for store ændringer på væggen.
 
Du kan desuden hænge blomsten op uden brug af søm eller skruer, da den sagtens kan sidde fast med lærens tyggegummi, som jeg her har valgt.
Selve blomsten består af to blomster en lille og en stor, som er lavet af 6 x 2 stykker papir, som efterfølgende bliver foldet som musetrapper. De enkelte dele bliver desuden sat sammen af dobbeltklæbende tape for til sidst at blive limet sammen til en stor blomst.
 
Fremgangsmåde
Du skal bruge:
  • 12 stykker A4 papir ca 120-150 g tykkelse i to forskellige farver. Helst ikke for tykt da det ellers kan være svært at få kanterne pæne og skarpe.
  • Dobbeltklæbende tape kan bl.a. fås i Panduro Hobby, Bog og Ide og diverse andre hobbyforretninger.
  • Quicklim eller limpistol
  • Saks
  • Blyant
  • Til ophæng lærens tyggegummi

Start med at klippe de 12 stykker blomster ud, 6 af de små og 6 af de store. Skabelonen finder du nederst i dette indlæg.
Når du har klippet de 12 stykker, skal hver enkelt nu foldes som musetrapper, se billedet nedenfor.
Du kan også se min guide sm jeg har lagt ud på min instagram profil @helenasolskin
Når dette er gjort skal du nu folde dem på midte,n således de danner et hjerte.
Tag nu dit dobbeltklæbende tape og sæt et stykke fast på indersiden af det foldede stykke og klistre det sammen således dit "hjerte" ikke kan åbnes.
Gentag dette til du har lavet alle blomsterne. Du skulle gerne ende ud med at have 6 store "hjerter" og 6 små "hjerter".
De skal nu igen sættes sammen henholdsvis de store hjerter og de små hjerter, så de kommer til at danne en cirkel/blomst. Se nedenstående billede.



Når du har lavet dem begge, skal de nu limes sammen til en stor blomst.
Jeg limer i midten af blomsten gerne med enten en limpistol eller quicklim. Når dette er gjort klipper du nu en lille cirkel på ca 4 cm i diameter alt efter hvor stor du synes din knup skal være.
Jeg bruger gerne en rest af den store blomst`s papir, da jeg synes det giver en fin kontrast til blomstens helhed, men det er kun fantasien der sætter grænser, så hvis du har noget andet papir der kunne være pænt som knup, så brug endelig dette.
Knuppen limes nu på i midten af den lille blomst og du har nu et stk fin Rosette/papirsblomst til væggen, den kommende barnedåb eller måske til din kommende bryllupsfest.











Jeg har desuden lavet en lille Video-DIY, som du kan finde og se lige her.

Jeg vil desuden sætte stor pris på, hvis du bruger min vejledning og ligger ud på de sociale medier, at du enten #helenasolskindesign eller tagger mig med mit navn @helenasolskin, således jeg kan se hvor fin din papirsblomst bliver.

Du kan få tilsendt en PDF udgave af min blomster-skabelon ved blot at sende mig en mail på
helena.engelbrecht@yahoo.dk ellers kan du også sagtens anvende mine mål og måske selv tegne en op.
Sender du mig en mail vil jeg selvfølgelig hellere end gerne sende dig min skabelon i fuld str.





Rigtig god fornøjelse og rigtig god weekend når I kommer dertil.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.