Vinterferien står for skud og fastelavn runder det skarpe hjørne blot få dage efter vinterferien. Måske du allerede nu har planer for at lave et par fastelavns-projekter med dine børn eller børnebørn her i vinterferien.
Ellers hjælper jeg jer gerne på vej i nedenstående indlæg til en sjov, kreativ og lærerig vinterferie med fokus på fastelavn.
Fastelavnsboller
Ingen fastelavn uden et par klassiske fastelavnsboller med vaniljecreme og hindbærglasur. Fastelavnsboller var uden tvivl noget jeg som barn altid husker tilbage på, som en hyggelig tradition og så smager de jo himmelsk.
Opskriften er favoritten fra Valdemars virkelig luftig dej der uden tvivl også er nem at lave. Link til opskriften finder du i dette opslag
Fastelavnskatte med butterfly af crepepapir
Er du mere til den kreative del og særligt ligesom jeg er vild med at perle, så er disse fastelavnskatte også et hit iblandt store som små. De fylder kun en plade hver i midi og med den lille butterfly lavet i crepepapir, får de i mine øjne lige det sidste lille touch.
Du finder skabelon på kattene lige her i nedenstående indlæg.
Mønstre på fastelavnskatte udarbejdet af Helena
Farvekoder:
Sort 18, hvid 01, gul 03, orange 04, pastel pink 48, blå 08, lyseblå 46.
Vejledning og fremgangsmåden finder du lige her
Fastelavnsmasker
Sidste år havde børnene på mit arbejde i børnehaven stor fornøjelse med at lave mine Print-selv fastelavnsmasker lige til at skrive ud.
I min fil får du bl.a. en enhjørning🦄 en Panda 🐼, en løve🦁Batman🦇 en smuk sommerfugl, to slags hunde og Tiger.
12 stk lige til at printe ud og hvor børnene selv får mulighed for at vælge papir, farvelægge og klippe og klistre. Det er kun her fantasien slippes løs og kreativiteten får frit spil.
Mange timers leg, læring og fordybelse til store glæde for alle store som små.✂️✂️✂️✂️
Mine print-selv-fastelavnsmasker kan bestilles blot ved at sende mig en mail på
helena.Engelbrecht@yahoo.dk
Fastelavnsris
Ingen fastelavn uden et pyntet fastelavnsris.
Her får i mit bud på et par ideer I kan bruge til jeres fastelavnsris.
Katte med kraver af crepepar. Du finder min vejledning lige her
Små hjertekatte med sløjfer af crepepapir
Mønstre på hjertekatte
Jeg håber I kan bruge mine ideer her i ferien eller til en anden hyggelig stund i familien eller vennernes tegn.
Og husk, det er ikke resultatet der er det vigtigste, men processen og hyggen om det at være fælles om spændende måske for nogle nyt materiale
De varmede hilsner Helena
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.