mandag den 20. februar 2017

3 i 1 kasse - Perleblomstskjuler, servietholder eller sparekasse i Hamaperler DIY

Mønstret er kun til privatbrug og må ej sælges
Blomstervaseskjuler


Her som servietholder




I forbindelse med mit tidligere DIY indlæg på mit Hamaperleur med Royalcopenhagen som inspiration, fik jeg den ide at der måtte tilføjes en lille ny accessories til boligen.
Jeg har tidligere set, at mange laver de her terninger med et bogstav på hver side. I den forbindelse synes jeg derfor, at det kunne være fedt at prøve at overføre blå blomst motivet på en kvadratisk kasse. Dog synes jeg, ligesom uret, at det skulle blive til noget, som man senere hen kan bruge til noget og ikke blot bare er en genstand man har til pynt.

Det slog mig derfor, at det kunne være fedt at lave den enten som en slags perleblomstskjuler/vase til alle ens forårsbebuder eller servietholder til køkkenet, som man kan sætte frem på bordet når der kommer gæster. Ydermere kan man jo også bruge den som sparebøsse, så skal man blot gøre hullet i toppen mindre.

Jeg har i den forgangene uge lagt step billeder op på min instagramprofil @helenasolskin og Facebookside Helenas kreative verden og der var vist en stor stemning for, at jeg fik lavet en udførlig DIY. Og med jeres opfordring kommer den så her.

HUSK blot at denne DIY er lavet til privat brug, må ej bruges til andet. Når du bruger den, vil jeg sætte stor pris på, at du enten linker til min blog eller @helenasolskin på Instagram. På forhånd tak.

Materialer:
  • Hamaperler i hvid, mørkeblå farvekode 09, lyseblå. Kan købes i Panduro Hobby eller Søstrene Grene.
  • 6 stk kvadratiske hamaperleplader, du kan også nøjes med en, så skal du blot stryge pladerne efterhånden som, du får dem lavet.
  • Quicklim kan købes i Panduro Hobby
  • Bagepapir og strygejern.

Start med at lave to stk. A side og to stk. B side. (se mønstrene på de to billeder nedenunder) Husk de små ind- og ud-hak der er på siderne, de skal bruges til at klikke siderne sammen.

A side



B side



Lav nu et stk. af side C og et stk. af side D. Husk hullet i toppen af side D.

Side C


Side D



Nu skal alle pladerne stryges. Følg da en af mine tidligere vejledninger eks. denne her.



Her kan du se hvordan den ene side ser ud inden den anden side er blevet strøget.


Her kan du se hvordan det ser ud, når begge sider er strøget.


Nu skal du samle alle kassens sider. Start med at sætte A mod B imod hinanden, så de passer i hakkene. Herefter skal du igen tage de andre to stykker A og B og sætte sammen, så du skiftevis har A B A B. Håber det giver mening. Det er her VIGTIGT, at blomstens mønster passer sammen i siderne ellers kommer det til at se mærkeligt ud.



Sæt nu bunden C fast op mod siderne A og B og lim nu med quick lim langs sidens kanter indvendig og i bunden. VIGTIGT toppen skal ikke limes fast, da den skal kunne tages af og på.


Til sidst sætter du toppen/låget D på. Hver her opmærksom på, at låget skal sidde pænt i hak, så du får en lige kant.








Nu skulle du gerne have en 3 i 1 kasse der både kan bruges til perleblomstskjuler, servietholder eller sparekasse.

Sparekasse


Servietholder


Perleblomstskjuler



Håber meget I kan bruge min DIY og jeg vil sætte stor pris på, hvis i laver den, at linke til min side eller Instagram @helenasolskin.

Rigtig god fornøjelse













8 kommentarer:

  1. Hold da op hvor er det flot :)

    SvarSlet
  2. Wow det ser godt ud.

    SvarSlet
  3. Hej Helene
    Hvor mange perler har du cirka brugt? Jeg vil gerne handle ind til at lave en, men er ikke helt sikker på hvor mange perler jeg skal have fat i ☺️
    Hilsen Ditte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ditte.
      Jeg har brugt en pose af hver af de blå og to poser af de hvide. Glæder mig til at se hvad du får lavet. Læg endelig et billede op af den på min facebookside Helenas kreative verden .

      Mvh helena

      Slet
  4. hejsa... nu er jeg total nybegynder...så vil du ikke også være sød at skrive farvekoden på den lyseblå. jeg har bestemt mig for at den her skal være mit første projekt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo mener det er 07 ;-) glæder kig til at se hvad du får lavet

      Slet
  5. Hej
    Jeg er nybegynder indenfor det med at lave perleplader om til noget så flot og brugbart som det du har lavet, men da jeg har en søster der virkelig ønsker sig sådan en kasse, synes jeg at det var et forsøg hver.
    Men jeg vil rigtig gerne vide hvad farvekoden er på de blå farver

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.