søndag den 2. september 2018

Er det en abe? Ja det er det! - Mønster samt DIY


Er det en abe?
Ja det er det!

Okay, jeg indrømmer det gerne, jeg trængte til lidt nyt på min væg som ikke lige var nogle af mine egne tegninger.
Samtidig måtte det alligevel godt være noget, jeg selv havde lavet.

Jeg har altid været vild med Kaj Bojesen aberne og efter lidt søgning på Pinterest fandt jeg de her to mønstre på de lidt kantede aber.
Jeg tænkte straks, at de ville passe perfekt på min billedvæg sammen med mine to aber, som jeg for nogle år tilbage lavede i noget papir, som næsten til forveksling ligner træ. De har hele tiden hængt i min gang, men efter at jeg forelskede mig i disse to hama-aber besluttede jeg mig for, at de skulle ned på perlepladerne og de to aber fra gangen skulle have ærespladsen på hylden i stuen.

Jeg måtte dog lave lidt om på mønstrene, så de kunne kunne passe med Ikeas sorte rammer. Jeg har derfor valgt efter en del efterspørgelse på Instagram, at dele mønstrene med jer her. Så I også kan få et par aber hjem i jeres stuer.

Nu er det efterhånden blevet en ret fin og hjemmelavet billedvæg, hvor der måske efter nogens meninger er gået lidt for meget abesnak i den, men hvad dælen, så er det godt, at billederne kan skiftes ud, når jeg bliver træt af det.

Jeg bliver ofte spurgt hvor jeg finder og køber mine perler henne.
www.rito.dk har de super mange fine perler, en super god service og samtidig kan man næsten altid få dem leveret sin pakke fra dag til dag.
Hvis jeg dog lige står og mangler en enkelt pose eller to bliver det som regel Hobby-Hofmann her i Aarhus eller Panduro Hobby.

Har du lyst til selv at gøre kunsten efter med lidt abebilleder. Har jeg nederst i dette indlæg lagt mine to udgaver ud som perlemønstre, som passer til IKEAS A4 rammer.

RIGTIG GOD FORNØJELSE





For god ordens skyld er denne DIY kun til privatbrug og må ikke videresælges til andre.

Desuden vil jeg blive super taknemmelig for, hvis du deler dit resultat på enten Instagram og tagger mig i dit opslag @helenasolskin eller ligger et billede op på min facebookside Helenas kreative verden. 
På forhånd tak


DIY på De to Kaj Bojesen aber i billedformat.

Det skal du bruge:
6 plader hamaperle til MIDI
Hamaperler i farverne hvid 01, sort 18, brun 12
Strygejern
Bagepapir
Tyk bog til pres
2 stk A4 rammer fra IKEA

Sæt de 6 plader sammen og følg blot mine to mønstre. Start selvfølgelig med at lave det ene, for herefter at lave det andet. På den måde er du fri for at købe 12 MINI plader.

Stryg dem efter denne fremgangsmåde og læg det i pres så motivet undgår at bøje.

Når den har lagt i pres i ca 20 min. kan billedet puttes i rammen, men hver forsigtig når dette gøres, så den ikke knækker.

Du finder desuden mønstre samt vejledning på min 3 i 1 kasse med Kaj Bojesen lige