mandag den 18. juli 2016

Måneuroer - nye farver

Siden jeg skrev dette indlæg for præcis en uge siden om mine skyuroer, som netop var kommet i håndarbejdsbladet Hendes Verden, er det vældet ind med bestillinger på mine uroer og særligt mine måneuroer, har jeg fået en del henvendelser på. 
Som jeg før har skrevet, så elsker jeg at lave disse uroer, dog kan det sommetider godt blive lidt ensformigt, når man eks. skal lave den samme lyserøde/lilla skyuro tre gange i træk.

Jeg synes derfor det er super fedt, når mine kunder kommer med andre farveforslag end de traditionelle blå og lyserøde, som eks den seneste måneuro jeg har lavet til en kunde, som netop gerne ville prøve denne farvekombination hvid, koksgrå og lyserød (Se øverste billede)

Jeg synes selv, den blev rigtig fin med den koksgrå til den babylyserøde og hvide farve og er ret spændt på, hvad kunden synes om den, jeg har nemlig intet hørt fra hende endnu. :-)

Indtil videre har jeg fået lavet mine måneuroer i farverne:
Hvid, koksgrå, lyserød
Hvid, lys lilla, mørk lilla
Hvid lys lilla, lyserød
Hvid, lyseblå, mørkeblå
Creme hvid, lyserød, lys lilla
Creme hvid, petroleumsblå, turkis

Hvilken en er din favorit og har du ideer til kommende farvesammensætninger?

Ønsker du at bestille en af mine uroer, så kontakt mig pr mail på
helena.engelbrecht@yahoo.dk








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.