lørdag den 21. maj 2016

De første uger i maj, hverdagsglimt, blogvenskab og lidt om det at bo i en andelsforening

Som dagene de bare flyver afsted. Sommetider synes jeg nu altså bare, at de går alt alt for stærkt. Tænk, om blot ti dage så går vi ind i juni måned og som kalenderen tilskriver, så har vi officielt sommer. De første par uger i maj har dog allerede vist sig fra den gode side, i hvertfald hvis man hentyder til vejret. Så mange dejlige lune forårsdage vi allerede nu har haft, lad os håbe, at det bliver ved for hele sommeren og ikke bliver lige så grå og triste som det var sidste år.

Jeg har i de sidste ugers løb fået sendt endnu flere illustrationer afsed til søde kunder. Heriblandt en til min blogveninde Pia, som jeg har haft et blog og nu også IG-venskab med lige siden, at jeg startede med at blogge. Vi har enda også mødtes et par gange, selvom afstanden desværre er lidt lang. Hun bor nemlig i Ølstykke på Sjælland. Til gengæld er Pia også en utrolig kreativ kvinde med stort K, især hvad det angår syning, her slinger hun bare de fineste ting igennem symaskinen, at man tænker, hvor finder hun da tiden til dette, da hun også har to skønne drenge.

Jer der følger med på min instagram @helenasolskin, har nok lagt mærke til, at jeg er begyndt at lave bogstavsplakater. Den anden dag havde jeg så lavet en påfugl med Pèt som motiv ved siden af. Pia var ret hurtig til at kommentere på den og hun ville gerne bestille en til hendes væg med hendes eget navn skrevet på ved siden af Pèt.

Det er nemlig lige præcis denne tanke, jeg har med alle mine ABC-bogstavsplakater, når de dog engang er færdige. Ideen med dem er nemlig, at man selv kan få tilført sit eller sit barns navn ved siden af forbogstavet. På den måde behøver man ikke at bestille alle ens bogstaver i sit navn, men blot bare forbogstavet. Man er selvfølgelig også velkommen til at bestille alle bogstaverne, det er helt op til kunden.

I dag lørdag har jeg været i haven sammen med de andre beboer i min andelsforening. Til jer der måske ikke ved det, så har jeg for lidt over 4 år siden købt min egen andelslejlighed i hjertet af Aarhus. Med andelslejlighed medfører også lidt mere sammenhold med de andre beboer. Bl.a. kan nævnes, at vi fælles står for vores egen gårdhave og vedligeholdelse. Ca. to gange om året har vi en fælles dag, hvor vi møder op nede i vores have og får fjernet ukrudt, fejet, sået nye blomster og i det hele taget bare har en rigtig hyggelig dag med de andre beboer. Selvom vi selvfølgelig skal arbejde, så synes jeg faktisk, at det er enormt hyggeligt med disse arbejdsdage, specielt fordi man så lige får snakket og lært de andre beboer.

Står du selv og overvejer at flytte i en andelslejlighed, så vil jeg helt klart anbefale dig det. Dog ved jeg, at det pt er ret svært at få en andelslejlighed, i hvertfald i Aarhus. De bliver rippet væk lige for tiden. Om det er forældrekøb til deres børn som ikke kan finde lejelejlighed eller hvad det præcis skyldes, ved jeg ikke, men de er i hvertfald eftertragtede.

Lidt syning af nye punge og lidt flettede tasker samt leget lidt med farver i form af det nye Instagram-logo er det også blevet til.
Shoppet ny kjole og lavet personlige studenter-plakater med personlige navne, det er jo ved at være den tid på året, hvor de nye studenter springer ud og ellers bare nyt de smukke sen-forårsaftener.

Hvad har din maj måned gået med indtil nu?













2 kommentarer:

  1. Tak for de fine ord <3 jeg modtog tegningerne i går og jeg skal ud og finde rammer i dag, tusind tak for det hele ;) knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg bare så glad for at høre Pia, håber du bliver glad for det.
      Knus

      Slet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.