onsdag den 21. oktober 2015

Zebra-taske til ferien i Lisabon

Som nogle af jer sikkert allerede har fundet ud af via min instagramprofil @helenasolskin, så rejser min familie og jeg til Portugal nærmere betegnet Lisabon her midt i november. En ferie som jeg har set frem til siden sommerferien, da jeg stort set har  arbejdet under hele min industriferie.
 Derfor er det virkelig tiltrængt med en ferie, hvor der bare skal slappes af, nyde lidt varme frem for denne efterårskulde, indsnue en masse ny inspiration og ikke mindst nyde at være på ferie sammen med min dejlige familie. Vi skal bo på et fem stjernet hotel med badekar, swimmingpool, bar, lækker morgenmadsbuffet mm. og allerede nu har jeg søgt lidt rundt omkring på nettet, hvad der er værd at se dernede, men jeg modtager meget gerne gode råd og fif til, hvad der er værd at gå på jagt efter i Lisabon.

Nå tilbage til, hvad det egentlig handlede om. Jeg har nemlig i den anledning syet en ny skuldertaske til til mig selv til turen og allerede nu, er den blevet indviet i lørdags på den første bytur her i Aarhus. 
Stofprintet er fra Stof2000 og da jeg er helt vild med Safaridyr, ja så kunne jeg simpelthen ikke stå for mange af deres nyheder iblandt deres nye stofprint heriblandt dette stykke.

Fakta om tasken:
Tasken måler ca. 40 x 40 cm og er opsyet i kraftig møbelstof, så den kan tåle lidt af hvert. På bagsiden er den petrolemusblå ligesom det øverste af kanten på selve taskens forside. Indeni er den foret og har inderlommer til ens mobiltelefon, nøgle mm. Den lukkes med velcro i toppen og har  hank i kraftigt gjordbånd.

Nu skal der bare syes en lille makeuptaske til, så er jeg klar til at rejse ud over stok og sten.





3 kommentarer:

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.