Lige på falderebet kan jeg vidst lige nå, at vise jer ugens Kids month indlæg, hvor vi i denne uge har haft fokus på accessories til børneværelset. Jeg må ærlig indrømme, at det fra min side af ikke er blevet til de helt store indlæg, men derfor skal i skam ikke snydes for denne Minions-helte-uro, som jeg lige nåede at få færdiggjort her i de sene aftentimer denne søndag aften.
Ideen til projektet kom sig egentlig fra, da jeg tegnede de to minions-tegninger, som jeg viste jer i dette indlæg og tænkte derfor, at det kunne være sjovt at lave nogle af heltene i hamaperler. En hurtig søgning på google fandt jeg frem til mønstrene på disse 4 minions-helte og for at de skulle komme til sin ret, valgte jeg, at hænge dem op på en gul snor, så de senere hen kan komme op at hænge på et lille fint børneværelse.
Jeg har nemlig allerede nu en rigtig sød pige, som er helt vild med de her minionshelte og derfor har jeg lovet hende/hendes forældre, at hun måtte blive aftageren af uroen.
Den søde pige, som iøvrigt er min arbejdskollega`s datter, skal have den i morgen, så nu håber jeg skam blot på, at den vækker i god jord.
Er jeres børn også vilde med de her minionshelte?
Super fede! Tror da jeg skal have lavet sådanne til Magnes værelse :) Han ønsker sig allerede Minions wallstickers, så det vil jo passe perfekt :)
SvarSlet