søndag den 18. oktober 2020

Efterårsuro i Hamaperler

Efterårsprojekt i Hamaperler DIY
Efterårsferien er allerede i fuld gang, ja faktisk snart til vejs ende for os der bor i det midtjyske og Sjælland. Så hvidt jeg husker har nordjyderne først efterårsferie i næste uge eller tager jeg helt fejl?
Jeg har arbejdet stort set alle dage, hvis ikke det har været på museet, så har jeg haft travlt med at få pakket alle jeres dejlige bestilinger på julekugler. se evt dette opslag
Lidt Krea-hygge har jeg dog også haft tid til og jeg har derfor atter haft fundet mine Hamaperler frem.

Jeg syntes, at jeg manglede lidt efterårsperlerier her på bloggen og tænkte derfor, hvorfor ikke lave en lille Babyuro til de kommende små efterårsbørn. 
Er du ikke lige til en babyuro kan motiverne også sagtens laves enkeltvis og sættes til pynt rundt omkring i dit hjem ligesom jeg har gjort ved det lille egern, som jeg personligt synes var for stor til at have med i selve uroen.
I var flere som efterspurgte en DIY, siden jeg lagde den ud på story på Instagram, så derfor skulle I selvfølgelig ikke snydes med en lille efterårsDIY her på bloggen.
Rigtig god fornøjelse 

DIY efterårsuro til børneværelset alle kan være med på.
Det skal du bruge: 
Hamaperler i farverne: Grøn 10, brun 12, sort 18, rødbrun 20, lysebrun 21, mat rosa 26, beige 27, mørkegrøn 28, mørkerød 30, plysgul 60, pastel pink 48, Lys nougat 75, nougat 76, kit 77, lys fersken 78, oliven 84
Strygejern
Tyk bog til pres
Bagepapir 
Perleplade midi mindst tre stk
Sytråd
Satinsnor efter eget farveønske, jeg købte mit i Søstrene Grene.
Uroring

Fremgangsmåde
1) Start med at lave alle mønstrene. Dvs. de to blade, de to pindsvin, de to agern, bæveren, svampen og har du lyst, kan du også lave egernet hvis du også synes, at den skal med i din uro. Det er selvfølgelig op til dig, jeg valgte dog at sætte den ved siden af som pynt i hjemmet. 
Følg mine mønstre som du finder længere nede i indlægget.

2) Når alle motiverne er lavet, skal de stryges. Stryg med svag varme, således du ikke får smeltet perlerne for meget. Det er desuden vigtigt at stryge på begge sider, så figurerne holder bedre.

3) Når du har strøget motiverne, skal du ligge dem i pres evt. under en tyk bog, således de ikke bøjer op, når de er tørre.

4) nu skal du have monteret de enkelte dele på selve uroringen.
Start med at binde De to agern sammen med de to pindsvin og igen svampen til det ene blad samt bæveren til det andet blad.
Det er selvfølgelig op til dig, hvordan du ønsker den skal sammensættes.

5) Herfra binder du de 4 vedhæng fast 4 steder på uroringen. Det skal være pænt fordelt på selve ringen således den ene side ikke hælder over til den anden side. 

6) Herefter skal selve ringen monteres op med satinbånd. Dette gør du lettes ved at klippe 4 lige lange snører, som du efterfølgende lave en lige fordeling 4 steder på ringen.

Bind en samlet knude om de 4 satinsnører i toppen så,enes den får en fin samling.

Du er nu en lille efterårsuro rigere måske til dit eget kommende børneværelse eller din venindes.

Rigtig god fornøjelse.

Del gerne dine resultater med @helenasolskin på instagram, det vil betyde meget.

Har du lyst kan du se andre babyuroer, som jeg har lavet lige Her 
U
Mønstre til blad 1
Mønstre til blad 2
Mønstre til pindsvin 1 og 2
Mønstre til svamp 
Mønstre til agern 1 og 2
Mønstre til egern
Mønstre til bæver 

Lidt efterårsbilleder fra et par uforglemmelige dage i Tivoli Friheden og Legoland skal i dog ikke snydes for og ellers vil jeg blot ønske her alle et dejlig efterår. 



 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.