fredag den 3. april 2020

Hånd- og fodaftryk i alle regnbuens Hamaperle farver

Hånd- og fodaftryk i regnbuens farver lavet i hamaperler
I forbindelse med alt det her covid19 er der jo opstartet denne fine regnbuekampagne, hvor børn, unge som gamle kan lave deres egen fortolkning af en regnbue.
Som I jo nok tidligere har set, så har jeg lavet min fortolkning af en regnbue i hamaperler og som
 Print selv plakat, som du også frit kan male og lave til fri afbenyttelse.
Her i weekenden fik kreativiteten igen frit spil til at lave en ny fortolkning af denne regnbue og jeg tænkte det skulle være et nemt og hyggeligt projekt, hvor både store som små kan være med.
Ideen med netop dette mønstre var, at børnene sammen med deres forældre får lavet et hyggeligt lille kreaprojekt, hvor de netop er sammen om det fælles tredje.
Du vælger helt selv hvilke farver, du har lyst til at bruge dog synes jeg det ser fedt ud at lave dem i regnbuens farver.

Meningen er at børnene selv tegner deres egen hånd og fod ned på et stykke papir og efterfølgende kopiere mønstret over på perleplader, har du ikke lige mod på dette er I meget velkommen til at bruge mine to mønstre, dog vil jeg sætte stor pris på, at du deler eller tagger på enten på Instagram med @helenasolskin eller facebook Helenas kreative verden.
DIY på fod- og håndaftryk lavet i hamaperler i alle regnbuens farver
For hyggen skyld kunne det være sjovt at se jeres børn fortolkninger af deres egen fod og hånd, men har du ikke mod på dette kan du sagtens bruge mit perlemønstre, som du finder nederst på siden.
Du skal bruge:
  • Perleplader i midi 3 stk.
  • Hamaperler i farverne: Transparent 19, rød 05, orange 04, gul 03, pastel grøn 47, turkis grøn 11, turkis blå 46, blå 09, lilla 07, lyseblå 5, lyserød 48, lys pink 06
  • Bagepapir
  • Strygejern
  • Tyk bog til pres
1) Start med at klik de tre perleplader sammen og læg dit barns tegning nedenunder.
2) Har I ikke mod på at lave det selv, så følg endelig mit mønster her på siden.
3) Synes du det er svært at se, kan du nemt zoome ind på billedet og så burde det være ganske nemt at følge.
4) Fyld ud med de farver, du ønsker og lav jeres helt egen fortolkning.
5) Når du har udfyldt mønstret skal det stryges, husk dog at stryge på svag varme, således du ikke får smeltet perlerne for meget. Det er desuden vigtigt at stryge på begge sider, så figurerne holder bedre.
6) Når du har strøget motiverne, skal du ligge dem i pres, således de ikke bøjer op når de er tørre.

Du er nu et sæt fod- og håndaftryk rigere og har et helt særligt minde fra denne covid19-tid.

Rigtig god fornøjelse.

Del gerne dine resultat med @helenasolskin på instagram, det vil betyde meget.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.