torsdag den 20. april 2017

Påskeferie i den Gamle by - Aarhus fortæller

Så gik der endnu en påskeferie eller ferie og ferie, det er desværre ikke blevet til så meget ferie for mit vedkommende, da jeg havde sagt ja til at tage en del vagter her i påsken.
 Faktisk så havde jeg kun fri 2. påskedag og eftersom vejret jo heller ikke var, som man lige havde turde håbe på, så gjorde det mig nu ikke det helt store.

Selvfølgelig kunne det have været hyggeligt med lidt mere tid med min familie og ikke mindst få slappet lidt af, men folk som også kender mig ved, at jeg er så dårlig til bare at lave ingenting.

Men tilbage den ene fridag, jeg trods alt havde. Jeg havde på forhånd aftalt med mine forældre, at vi skulle lave et eller andet sammen og da vejret trods alt ikke stod ned i stænger og Den Gamle by jo lige havde åbnet deres helt nye udstilling "Aarhus Fortæller" Så faldt valget selvfølgelig på en tur i Den Gamle by, man har vel lov til at være turist i sin egen by.

Det var efterhånden også ved at være en del år siden, at jeg havde været i den Gamle by. Jeg fandt i hvertfald hurtigt ud af, at der var mange af de "nye" huse, som jeg ikke havde fået set.

Vi var alle ret hurtige enige om, at vi først ville gå hen og se den nye udstilling "Aarhus Fortæller" i tilfælde af, at vi skulle stå i kø og derfor ikke ville kunne nå at se det hele. Heldigvis var der ikke så mange derinde denne dag, så vi havde rig mulighed for at få nærstuderet hele udstillingen ned til MINDSTE detalje.
Det første som især slog mig i øjnene var, den smukke miniature udgave af Aarhus, som stod udenfor selve indgangen til selve udstillingen. Den var lavet så smukt og veludført, at man slet ikke var et sekund i tvivl om, at det var Aarhus som var blevet skulptureret.
Har i lyst til at se en lille video af miniature byen, så har jeg lagt en video op inde på min instagram profil @helenasolskin og allerede nu er den blevet set af mere end 1400.
 Den Gamle by har endda spurgt mig, om de måtte have lov til at dele videoen på deres Facebookside på søndag, det blev jeg squ lidt stolt over.

Nedenfor kan i se et lille glimt at miniaturebyen.





Aarhus Fortæller Udstillingen:

Aarhus Fortæller er den første samlede museumsfortælling om byens historie fra vikingetid til nutid. Udstillingen er en permanent installation på 800 kvadratmeter, som ligger under jorden og du bliver derfor kørt ned i elevator.
Hele udstillingen starter derfor da Aarhus opstod i vikingetiden som en af de første byer i Danmark. 
Historien fortælles så vidt muligt om og af de mennesker, der har boet i byen gennem tiden. Derfor har Den Gamle by valgt at kalde udstillingen Aarhus Fortæller.

Vikingernes by 800-1150

Under vikingetiden kaldte man Aarhus for Aros. Det er her den kronologiske fortælling i et stemningsmættet bymiljø, hvor vikingehuse, en plankevej og et ni meter langt panoramabillede er med til at fortælle om byen, der er en af Danmarks ældste. Se billedet nedenfor.



Bispernes by 1100-1550

Når du bevæger dig frem til middelalderen, er kirken en væsentlig del af fortællingen. I middelalderen blev Aarhus omkirkeby, og dermed fik den magtfulde katolske kirke en vigtig rolle for både byen og hele det østjyske område.

Vokseværk 1850-1950

Med industrialiseringen oplevede Aarhus en voldsom vækst. I årene efter 1850 udviklede byen sig med eksplosiv fart og blev allerede i 1880’erne Danmarks næststørste by. Udviklingen skyldtes blandt andet, at den gamle åhavn blev erstattet af en ny moderne havn ved kysten, og at jernbanen kom ikke bare til Aarhus, men også helt ud til den nye kysthavn.
 
Omdrejningspunktet i denne del af fortællingen er et ægte rangerlokomotiv produceret på Frichs Fabrikker. Se billedet nedenfor.


Aarhus en mindre Storby? 1950-

Det afsnit, der handler om byens nyeste historie, er samtidig også udstillingens største. Her kan man nemlig selv gå på opdagelse i et væld af forskellige historier, fordybe sig og prøve sjove aktiviteter. Der var især to ting, som særligt fangede mig. Et lille fint lydstudie hvor man kunne få lov til at synge sange fra danske musikkere fra Aarhus eks, TV2, Tina Dickow m.fl. Derudover kunne man også tage en quiz. "Er du en rigtig Aarhusianer," hvor der blev stillet ni spørgsmål om Aarhus og som i kan se nedenfor i billedet, så er jeg vidst det man kalder en ægte Aarhusianer.
Jeg havde nemlig alle ni korrekte svar.


Her ses en miniature udgave af Grøn koncert, ret genialt lavet hvis du spørger mig.







Vidste du, at der bor 170 nationaliteter her i Aarhus.
 Nedenfor kan du se et lille udpluk af, hvordan "Jeg bor i Aarhus" staves.


Har du ikke allerede nu fået set udstillingen, så vil jeg varmt anbefale dig, at tage et smut forbi.

Du kan læse meget mere om Den Gamle by samt den nye udstilling samt kommende arrangementer lige her




















Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.