fredag den 25. december 2015

Juleaften 2015

Ja, tænk engang så blev det atter jul igen i ihvertfald hos min familie og jeg. Vi havde en fantastisk hyggelig og fredfyldt aften med alt hvad det indebar af hygge, god mad, dejlig julestemning i hver en krog, gaver i massevis og til trods for, at jeg ikke spiser risalamande, så fik jeg skam mandlen alligevel:-)

Jeg havde jo aftalt, som du også kan læse fra forrige indlæg, at jeg skulle stå for bordopdækningen. 

Jeg havde på forhånd foldet lidt origamijuletræer i de blålige nuancer. Dertil havde jeg på hver tallerken skrevet et lille navneskilt, som jeg efterfølgende havde bundet fast med hvidt bånd rundt om et stykke gran. Underneden havde jeg indkøbt blå servietter som passede til. Jeg havde desuden fundet et blåt hjerte på nettet, som jeg havde klippet ud og sat på hvert vinglas.
Det var egentlig meningen, at der skulle have været kugler i sølv og blå ned langs bordet ind imellem træerne, men i stress og virvar, ja så havde jeg glemt at de lå i julekassen og da vi først havde sat os til bords og fadene stort set fyldte det meste, ja så kunne det jo næsten være lige meget. 

Heldigvis var både min mor, stedfar, bror og svigerinde meget imponeret over bordet, så det var rigtig dejligt. 

Som mange af jer måske godt ved, så spiser jeg jo ikke julemad, men derfor bliver jeg nu ikke snydt for god mad. Min mor er nemlig altid så sød til at lave lækre salater og tilbehør, så jeg også kan nyde lidt af julen. Jeg har skrevet et længere indlæg om netop dette emne for nogle år tilbage, som du kan læse her. 

I forhold til risalamanden, så får jeg hvert år lov til at tage en lille portion, som jeg kanl sidde og rode lidt rundt i  med en ske for at se, om jeg kunne være så heldig at finde mandlen. Jeg har i de sidste mange år ikke fundet den, hvilket jeg i bund og grund også synes er helt fair, men i år var jeg som sagt heldig og fik derfor æren af mandelgaven :-)

Gaver var der som sagt også masser af og heldigvis ingen der skulle byttes. Jeg fik bl.a. en royalcopenhagen vase, to royalcopenhagen kopper, en royalcopenhagen tallerken og en royalcopenhagen skål så er der lidt mere til samlingen, et par trådløse headphones, penge, Kahler lysestager, kjole og nogle smykker, så det var alt i alt en rigtig dejlig aften.

Hvad med dig, havde du også en dejlig og fredfyldt aften?











Min mors lækre salater, man skulle jo næsten tro, at det var sommer:-)

Årets julegaver










Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.