tirsdag den 8. december 2015

Drømmefanger med Frost tema

Kan I huske, da jeg for nogle måneder siden lavede denne Elsa-tegning, se billede 3, til gave til min skønne arbejdskollegas datter. Datteren er nemlig, som mange andre piger i den 4-årige alder, helt vild med alt Frost og især alt med Elsa hitter. Min kollega havde derfor spurgt mig, om jeg ville prøve at tegne Elsa i min zentanglede udgave, hvilket der kom dette resultat ud af. 

Datteren blev heldigvis meget glad, så det var rigtig dejligt. 

De sidste par uger har jeg siddet og leget lidt med hamaperler, endnu et dejligt hyggeaftens-projekt, som jeg nyder at sidde med i de sene aftentimer. 

Det blev til denne Frost drømmefanger med Elsa øverst og så ellers Olaf i en cirkel med dertilhørende hama-fjer i rigtig drømmefanger-stil. 

Jeg er selv blevet rigtig godt tilfreds med den og det fedeste er næsten, og det vidste jeg faktisk ikke før jeg slukkede lyset, at selve ansigtet er af selvlysende perler, så hovedet lysner op, når man slukker lyset og siger godnat til sin lille prinsesse.

Det er da lidt smart, hvis man har et barn der er bange for mørke.

Jeg glæder mig rigtig meget til at give den videre til dens kommende ejer i morgen, håber modtageren bliver glad.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.