onsdag den 28. oktober 2015

Weekendens sykursus

I weekenden var jeg ude hos min dejlige arbejdskollega, for at give sykursus i at sy tasker. Vi havde nemlig længe gået og snakket om, at jeg en dag skulle komme ud til hende, fordi hun så gerne ville lære at sy de her makeuptasker og penalhuse.  Det var første gang, at jeg sådan rigtig skulle prøve at lære fra mig, når det drejer sig om at sy, har jo før lavet tegnekursuser, men som sagt ikke sy-kursuser. 
Til min store lettelse gik det heldigvis  rigtig godt, men tror også det skyldtes, at min kollega er super perfektionist og til trods for, at hun ikke har syet så meget før, så må jeg nok erkende, at hun klarede det til UG. Både hvad det angik at skulle sy lynlås i, sætte tittebånd fast og sy kantbånd på indvendig i foret, så synes jeg slet ikke man kunne se, at hun var nybegynder. 

Efter et par timer og en masse hyggesnak, det hører sig jo til, fik vi lavet disse tre tasker. Min kollega fik syet penalhuset til højre og jeg fik syet de andre to. 

Vi har allerede nu aftalt, at vi skal mødes til en sydate igen, for vi blev ret hurtigt enige om, at det at sy med andre, gør det nu engang meget hyggeligere frem for at sidde derhjemme alene.






1 kommentar:

  1. Det lyder til at have været en rigtig hyggelig dag og sikke nogle flotte ting, du har fået produceret.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.