torsdag den 8. oktober 2015

Kreativt efterårsferieprojekt hvor både store og små kan være med - Hamaperleprojekt påfugl

Så er det i dag, at en masse glade børn og måske et par heldige forældre har fået efterårsferie og hermed en hel uges ferie. Desværre er jeg ikke en af de heldige, til gengæld har vi rygendes travlt på arbejdet, så der bliver nok at se til for mit vedkommende.
Jeg har dog forberedt mig lidt på forhånd med et lille indlæg til jer i forbindelse med Kidsmonth2015 og efterårsferien står for døren og der hermed er tid til at være ekstra kreativ i familien skød.

Jeg har før vist jer ideer og en fremgangsmåde til kreative projekter med Hamaperler, da netop Hamaperler er et fantastisk kreaprojekt netop fordi alle kan være med både store som små. Mine vægure, som jeg har vist tidligere er nok for de lidt større børn, men derfor kan du jo sagtens have dit barn siddende ved din side og lege med på barnets vilkår. Det kræver ikke det store af materialer for at komme igang med at lege med Hamaperler. Blot et par perleplader, jeg ved man kan få et hav af motiver i eks. Panduro Hobby, Hamaperler i alverdens farver, strygejern, bagepapir og hvis du skal lave et ur, skal der også et par urvisere og et urværk til, dette kan også købes i Panduro Hobby.

I slutningen af september startede jeg på endnu et af mine større Hamaperle-projekter, nemlig en påfugl, som i sidste ende kommer til at måle ca. 35 x 35 cm. Jg regner med, at det skal blive til et billede, som kan komme op at hænge inde i mit soveværelse.  Ja, hvis jeg havde en datter, så havde jeg uden tvivl hængt det op på hendes værelse, men så er jeg tilgengæld lovligt undskyld for, at beholde det selv, medmindre det skal gives væk.

Jeg er i hvertfald blevet rigtig tilfreds med resultatet, men det kostede også mange timer at lave.

Af andre gode ideer til kreative projekter du kan lave i din efterårsferie med dine børn er eks.

Samle kastanjer til kastanjedyr, som jeg også har vist jer fra sidste år, gå en tur i skoven og samle blade til en efterårskrans til jeres hoveddør, lave nøglesnorer af Hamaperler, lave dit eget kryds og bolle spil af fimoler ja det er kun fantasien der sætter grænser for af kreative udfoldelser, du kan lave med dine børn her i efterårsferien. 






3 kommentarer:

  1. Hvor er den bare blevet smuk og må virkeligt have taget lang tid. Hvor er det sjovt at vi er så mange der har lavet indlæg om perler :-)

    SvarSlet
  2. Super flot og stort arbejde.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.