mandag den 1. juni 2020

Homemade sløjfe, en labelprinter der kan lidt mere en bare printe labels - Giveaways

En labelprinter der kan lidt mere en bare at printe labels samt GIVEAWAY
Dette indlæg er lavet i samarbejde med Brother Nordic

Lige siden barns ben har jeg altid elsket at sætte i systemer, holde orden og jeg nyder at putte hver sin ting ned i hver sin kasse og markere dem med labels, således det er nemt at finde.

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som barn elskede at hjælpe pædagogerne i børnehaven med at sætte labels på kreakasserne i kreaværkstedet med en traditionel labelprinter, som I jo sikkert godt kender.


Det var derfor en kæmpe fornøjelse da Brother Nordic spurgte mig om, jeg ville være med til at teste og udvikle et par DIY ideer med deres helt nye P-touch CUBE plus printer.
En labelprinter der kan lidt mere end bare at printe labels og med mere end 71 forskelige typer tape, satinbånd og stoftape, som bl.a. kan bruges til at sætte i børnenes tøj og med den gratis P-Touch Design&Print app er det i mine øjne en printer som hele familien kan bruge.

Derudover kan den printe op til 24 mm i bredden og har desuden et genopladeligt batteri inkluderet.

Desuden kan du forbinde den til din PC eller Mac via det medfølgende USB-kabel for flere designmuligheder samt tilføje billeder, virksomhedslogoer, stregkoder, rammer eller specielle symboler til dine labels, hvilket er ret fedt når man som jeg også er selvstændig og dermed også har mulighed for at bruge dem som adresselabels

Labelprinter til brug på dine pakker
Jeg har de sidste 5 år haft min selvstændige forretning og sender derfor ofte pakker ud til kunder.  Lige her er det simpelthen genialt med denne labelprinter, da jeg både kan indsætte mit personlige logo, adresse, blog samt mail adresse og det i sig selv synes jeg er enorm brugbart.


Labelprinter til brug på dine opbevaringskasser måske på børnenes værelser.
Her kan du se, hvordan jeg har brugt labelprinteren til mine opbevaringskasser.

Som jeg skrev tidligere, har jeg altid elsket at holde styr og orden på mine ting og særligt opbevaring i skuffer og kasser har næsten været ren terapi for mig. For nogle uger siden købte jeg nogle foldekasser fra Aykasa, du kender dem sikkert. Men det jeg særlig faldt for ved lige netop disse kasser er, at de bl.a. fås i et hav af utallige farver. Derudover fås de i tre forskellige størrelser, de kan foldes sammen så de næsten intet fylder noget, stables ovenpå hinanden som du også ser på ovenstående billede og sidst men ikke mindst kan du nemt hurtig og enkel tage dine labels af og på, da selve Aykasa kasserne er lavet af plastic.
Personlige hårsløjfer du selv kan lave
I samarbejde med Brother Nordic vil jeg  her give jer en nem og hurtig DIY på små hårsløjfer, du kan bruge som værtindegave eller blot til dine døtres fine prinsessehår. En sød og personlig ide, hvor alle kan være store som små.

Du skal bruge:
  • Læder eller læderpapir
  • Quick lim kan bl.a. fås i Panduro Hobby
  • Små Hårspænder i forskelige str.
  • Labelprinter
  • Saks
Fremgangsmåde
Start med at printe skabelonen ud på mine skabelons sløjfer, se skabelonen nederst i dette indlæg.
Tegn dem herefter op på enten læder eller læderpapir alt efter hvad du vælger.
Husk det midterste stykke skal foldes.
Klip dine sløjfer ud og lim nu den største, altså bunden, fast med quick lim til dit hårspænde.
Design nu dit egen label via din P touch Printer. Jeg har valgt et 12 mm satinbånd i sort med guld tekst og skrevet Homemade by Solskin. Husk dog at selve midten af båndet ikke ses, din tekst skal derfor være ude i højre og venstre side for at det kan ses.
Lim nu din labels fast i midten til bundens sløjfe og sæt herefter den midterste sløjfe fast til bunden.
Slutvis tager du det midterste lille stykke læder og vikler rundt om hele sløjfen, limer igen bagpå med quicklim og lader det tørre med en klemme, således man er sikker på det holder.
Du kan frit lave lige præcis den størrelse sløjfe du ønsker og anvende læder og læderpapir i alverdens farver.
Rigtig god fornøjelse

Skabelon til sløjfer.
Ønsker du at få dem tilsendt pr PDF fil så send mig en mail på:
GIVEAWAY
Du har nu mulighed for at vinde denne smukke Labelprinter fra Brother Nordic, som kan bruges til lidt af hver i den travle eller kreative familie.

Det eneste du blot skal gøre er at skrive en sød lille hilsen her på bloggen.
Du kan dog optimere dine vinderchancer ved også at deltage på min instagram @helenasolsin og facebookside Helenas kreative verden

Jeg finder en vinder som bliver offentliggjort her på bloggen d. 12. juni. 2020

Held og lykke



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.