onsdag den 15. april 2020

Min nye ven Ninka Ninus som perlemønstre og tegning samt vinderen af min giveaway

Min nye ven Ninka Ninus
Som nogle af jer måske allerede har spottet over på Instagram, har jeg den seneste uge tilføjet en lille ny ven til samlingen af påskeperlerier. En lille eller jeg vil nok nærmere sige stor, han fylder nemlig 6 plader, Ninka Ninus til samlingen af påskepynt. Derudover fik jeg lige tilføjet lidt flere Royalcopenhagen påskeæg, som jeg også har fremvist i blå i et tidligere indlæg.
Han har egentlig stået fremme hele påsken men det er først nu, at jeg har haft tid til at få ham lagt ud herinde. Mønstret er baseret på mormedbonus mønstre med få justeringer, så jeg kan derfor ikke tage æren for det, men jeg synes, det er skønt at vi kan inspirere hinanden til at lave en masse fine perlemønstre. Link til Mormedbonus blog er lige her og min egen lille Diy udgave samt mønster vil du finde længere nede i dette indlæg.
Derudover fik jeg også tegnet min egen fortolkning af en lille Ninka Ninus med sin trofaste følgesvend Bombo. En lille miniudgave, som jeg efterfølgende har klippet ud og tænker, han skal på diverse kort og ikke mindst ind i min bulletjournal.

DIY og mønstervejledning på Ninka Ninus i hamaperler min version dog baseret på Mormedbonus mønstre
Du skal bruge :
  • Perleplader i midi 6 stk
  • Hamaperler i farverne: , lyserød 48, sort 18, hvid 01, lys grå 70, turkis blå 31
  •  Bagepapir
  •  Strygejern
  •  Tyk bog til pres 

Fremgangsmåde
1) Start med at samle perlepladerne og udfyld mønstret, se mønstret nederst.
2) Stryg med svag varme, således du ikke får smeltet perlerne for meget. Det er desuden vigtigt at stryge på begge sider, så figurerne holder bedre.
3) Når du har strøget motivet skal du ligge det i pres, således den ikke bøjer op når den er kold.

Du er nu en lille Ninka Ninus rigere og måske også nogle RC påskeæg, som kan være klar til at blive fundet frem igen til næste år ved denne tid.

Rigtig god fornøjelse.






Vinderen af min seneste Giveaway i samarbejde med babycircle.dk

Sidst men ikke mindst skal jeg have fundet vinderen af min seneste giveaway i samarbejde med babycircle.dk.
 Over 200 havde deltaget både via Facebook og Instagram og ved tilfældig lodtrækning takket være min kære mors hjælp, blev vinderen i denne omgang...……
Stort tillykke til
Mom.to.a.beautiful.moon
Send mig gerne en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk så jeg kan få tilsendt din fine premie.

Til alle jer andre, hold øje med  min facebookside Helenas kreative verden og instagram @helenasolskin om mindre end et døgn sætter jeg nemlig en ny giveaway igang.
























Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.