torsdag den 18. maj 2017

Det ovale Royalcopenhagen hamaæg DIY

Jeg ved ikke om I kan huske mit Hamapåskeæg med Royalcopenhagen blomster, som jeg viste jer før påske. Den blev delt og lavet af rigtig mange skønne Instagram følgere samt delt på de sociale medier mange steder rundt omkring, hvilket var en stor fornøjelse at se.
Tusind tak for det, det gør mig nemlig altid så varm om hjertet at se, at I deler det, jeg deler til jer.

I den anledning faldt jeg over et stort påskeæg Trine havde lagt op på Instagram og jeg tænkte derfor, at, det kunne være sjovt at lave et æg/oval kugle i større format end de andre og også med et helt andet motiv.

 Det tog lidt tid lige at gennemskue mønstret, eftersom det bare var et billede fra Instagram, men efter lidt justeringer frem og tilbage, synes jeg egentlig, at det blev meget godt.

Jeg valgte dog ikke, at lave ægget så stort som Trines og derudover lavede jeg også lidt småændringer i forhold til selve formen, så den ikke var så æggeformet og dermed kunne bruges hele året.
Ligesom de andre æg, valgte jeg til sidst at hænge et blåt satin bånd i toppen, så der er mulighed for at hænge den i vindueskarmen.

Selve mønstret er kun til privatbrug og må ej videresælges eller deles på de sociale medier foruden min tilladelse. Dog ser jeg meget gerne, at I deler jeres resultater på instagram med tag @helenasolskin eller på facebook Helenas kreative verden.

Rigtig god fornøjelse.









DIY på stor Royalcopenhagen ophæng

Du skal bruge:
4 hamaperleplader
2 poser hamaperler i farverne hvid og mørkeblå 08
Strygejern
Bagepapir
Blåt satinbånd

Saml de 4 perleplader til en stor plade og følg mit nedenstående mønster.

Sæt strygejernet på middelvarme og stryg forsigtig med bagepapir på dit motiv.

Når du kan se at alle perlerne er strøget/smeltet sammen vender du motivet forsigtig rundt og stryger det på den anden side.

Når begge sider er strøget tager du bagepapiret af, læg det evt. i pres hvis du synes motivet buer lidt. Til sidst putter du et fint blåt satinbånd i toppen og vupti, så skulle du gerne have et fint nyt æg til vinduet, på reolen eller måske som et alternativ kort til den kommende fest.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.