Sommerferien del 1
IG-hygge, kreativitet, Samvær og et venskab for livet
Jeg har i år valgt at dele min sommerferie op i tre etaper, hvis man kan kalde det det og for engang skyld holder jeg faktisk noget ferie. Jeg er jo fastansat, hvilket jo også vil sige, at jeg får ferie med løn, noget jeg selvfølgelig ligesom alle andre gerne vil benytte mig af.
De andre steder hvor jeg har arbejdet, har jeg været timeansat og derfor fik jeg ikke ferie med løn som skulle afholdes. Men det er jeg nu, hvilket jeg synes er super skønt. Det ville da også være mærkeligt andet.
Men som sagt har jeg tre ugers sommerferie, som jeg valgt at dele op en uge her i uge 29, som bl.a. er planlagt til at være herhjemme, mødes med et par veninder, Naturhistorisk museum med niecerne og en københavnertur med mine forældre dvs. min mor og hendes mand.
Uge 31 skal jeg med min veninde fra gamle dage til Barcelona, hvilket jeg glæder mig meget til og uge 32 står den på Smukfest med kollegaerne fra Musikhuset, hvor jeg selvfølgelig også skal arbejde lidt. Heldigvis har jeg fået fri hele onsdag den dag Robbie Williams går på, hvilket ikke kan være bedre, eftersom det er ham jeg glæder mig allermest til at opleve.
Den første uge altså uge 29 er rundet af på bedste maner og derfor mit første lille sommerferieindlæg.
Den startede godt ud et mega dejligt besøg af en Instagram veninde Pernille, som jeg efterhånden har snakket og skrevet med en del år, men først nu rigtig har kunne få lavet en fysisk aftale, hvor vi skulle mødes face to face.
Jeg hentede hende ved toget tidligt tirsdag formiddag, derfra gik vi på Cross cafe, fik en lækker morgenkaffe og Pernille fik lidt brunch. Hun havde været tidligt oppe med toget, så vi kunne have en lang dag sammen.
Derfra tog vi hen på min arbejdsplads på Kvindemuseet, hvor hun fik en lille personlig rundvisning rundt i udstillinger, det havde Pernille nemlig et lille ønske om.
Mathilde Fibigers stående i den gamle byrådssal
Da vi havde fået set museet, havde vi aftalt at skulle ned og male hos cafe Artbyme på Vesterbro torv.
Jeg er efterhånden blevet fast kunde i deres lille hyggelige malecafe, tror det er fjerde gang jeg besøgte det i tirsdags, men det kan virkelig også varmt anbefales.
Jeg havde på forhånd udtænkt, at jeg ville male en kop, som skulle matche mit regnbuefad, Pernille fik lavet den fineste kande med små lyserøde japanske kirsebærblomster på og imens vi malede gik snakken lystigt.
Jeg fik også min kærlighedskande med hjem, som du kan spotte her på nedenstående billede, den malede jeg sidste gang, jeg var hernede og den blev jeg faktisk rigtig godt tilfreds med, især fordi jeg vågede mig ud i pastelgrøn, en farve jeg normalt ikke ville have brugt. Men efter nærmere betragtning kunne det ikke have været en bedre farve.
Fra Artbyme gik vi hjem i min lejlighed, hvor jeg diskede op med iskaffe og friskskåret vandmelon. derudover fik vi prøvetestet min vandkaraffel, som du faktisk også kan vinde lige her.
Derhjemme havde jeg på forhånd lavet et par gaver til Pernille og skrevet et fint lille kort.
At kunne glæde andre kan være alfa omega i min verden ikke mindst at se, hvor beæret modtageren rent faktisk bliver.
Pernille fik derfor en hjemmesyet makeuppung til sit makeup mm. når hun har sine ture på Skejby Sygehus og Rigshospitalet, hun er venter nemlig i skrivende stund på at få en ny lever og derfor er hun ofte til tjek på Skejby og Rigshospitalet.
Pernilles personlige makeuptaske
Pernille fik derfor en hjemmesyet makeuppung til sit makeup mm. når hun har sine ture på Skejby Sygehus og Rigshospitalet, hun er venter nemlig i skrivende stund på at få en ny lever og derfor er hun ofte til tjek på Skejby og Rigshospitalet.
Pernilles personlige makeuptaske
Derudover havde jeg malet en lille platte til hende med en mælkebøtteblomst
Det skal være hendes personlige pusteblomst, hendes lykkeblomst, det frø som hun så ofte puster til for at sprede frø ud i vinden, ud i livet og ud i troen på, at lyset er der forude for dig for hende og for alle jer som også kæmper en fandens kamp.
Pernille blev så rørt, så taknemmelig og så glad.
Pernille blev så rørt, så taknemmelig og så glad.
At se hende blive så beæret over at modtage disse gaver var en gave i sig selv..
En meget vellykket dag, som vi begge vil have i vores erindringer i mange år og ikke mindst er det blevet til et
VENSKAB FOR LIVET
VENSKAB FOR LIVET
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.