DIY

Pages

mandag den 25. januar 2021

Fastelavnsmasker du selv kan lave

F a s t e l a v n 🎭✂️🎭
Inden vi ser os om er det fastelavn og i den forbindelse er jeg gået igang med at lave en masse fastelavnspynt og skabeloner samt Mal-selv fastelavns-masker både til børnene i børnehaven, jeps du læste rigtigt, jeg har fået nyt arbejde og skal nu ud og bruge min faglighed som pædagog i en børnehave ude i Lystrup, hvilket jeg allerede nu kan sige, at jeg er rigtig glad for.
Allerede nu er maskerne blevet taget rigtig pænt imod, så jeg tænker, I også skal have mulighed for at være kreative derhjemme, hvis I har lyst. 
De sidste par aftener har jeg siddet og prøvetestet tuscher og farveblyanter til at farvelægge mine fastelavnsmasker og jeg indrømmer gerne, at jeg nyder at kunne putte lidt farver på mine ellers normale sort hvide stregtegninger og de nye Twin Masters tuscher, som jeg købte forrige weekend er allerede godkendt.
Jeg har lavet 11 masker til Mal-selv-print som både kan farvelægges og laves i karton samt glitterpapir og hvor det kun er fantasien der sætter grænser. 

De fleste af materialerne, som jeg anvender har du sikkert allerede liggende hjemme i forvejen. Find derfor papir, saks, karton, farver, tuscher, fjer og glimmer frem og lad fantasien  få fri leg.

Alle 11 stk Mal-selv skabeloner kan bestilles ved blot at sende mig en mail på: helena.engelbrecht@yahoo.dk 

Allerede nu er de blevet taget rigtig godt imod både børnene i børnehaven samt folk udefra der har bestilt dem via min facebookside Helenas kreative verde.

Jeg tror blot, jeg vil lade billederne tale for sig selv og har du børn gående derhjemme måske du passer dine børnebørn lige nu, kunne denne ide jo måske være oplagt at lave.

Her kan du se alle 11 fastelavnsmasker 

Løvefar

Tiger 
Panda
Puddelhund 
Sommerfugl 
Klassisk hund 
Flodhest 
Flagermus laves i karton 
Enhjørning laves i karton og glitterpapir 
Panda i karton
Fantasi i karton
Det varmer når I løbende sender mig billeder af jeres børn, som allerede nu er i fuld gang med at lave deres egne fastelavnsmasker. Derudover viser jeg også lidt billeder fra børnehaven hvor de også er flittigt igang.


Rigtig god fornøjelse