DIY

Pages

søndag den 10. november 2019

DIY på skylampe samt niecens 3 års fødselsdag

DIY på skylampe samt niecens 3 års fødselsdag
I går er var der en helt særlig pige, som blev fejret. En pige der til tider godt kan være lidt stædig men samtidig også en pige, der allerede nu ved hvad hun vil.
Det er selvfølgelig min lille niece og i den anledning havde jeg fået lavet en helt særlig natlampe til hende. En lille rislampe forvandlet om til en skylampe med de fineste guld stjerner 🌟⭐️✨og lyskæde således, at når den er tændt om natten jager den alle de uhyggelige drømme væk.
 
Siden jeg lagde den op på instagram i lørdags, har I været rigtig mange som har skrevet om, jeg ikke kunne lave en lille DIY på den.
Jeg tog desværre ikke vildt mange billeder under processen, men alligevel vil jeg nederst i dette indlæg prøve at lave en lille Diy, som jeg håber I kan bruge.
 
Selve dagen forløb ligesom den skulle med boller, den fineste tal-kage, som naboen havde lavet og selvfølgelig en masse gaver lige efter Sofies ønske.

Derudover blev der leget gemmeleg og bygget med klodser, læst op i de mange nye Gurli gris bøger, som hun også fik i fødselsdagsgave. 

 
Jeg tror bare jeg vil lade billederne tale for sig selv. Af hensyn til forældrene er der ikke nogle billeder af Sofie eller lillesøster Emilie, hvilket jeg respektere fuldt ud.
Inde på henholdsvis Sofie og Emilies værelse står mine to navneplakater som de selvfølgelig har fået i dåbsgave.
 
DIY på skylampe
Jeg vil her komme med en lille DIY på min skylampe, jeg fik desværre ikke taget så mange billeder undervejs, men vil prøve at forklare det hele i ord.
 
Det skal du bruge:

  • Rispapirs-lampe kan bl.a. købes i Ikea, Creativ Company eller Panduro Hobby
  • Lyskæder med små lys til at sætte indeni lampen. 
  • Tråd til at sætte lyskæden fast i lampen 
  • Smukt kraftig bånd som lampen kan hænge i 
  • Øjne Køb evt. nogle søde klistermærker, kan også købes i diverse hobbyforretninger 
  • Forskellige Stjerne klistermærker
  • Ca 10 m hvid tyl til regndråberne
  • Stofsaks







Start med at bukke dit tyl i ca 10 lag så hver lag ca. måler 30 x 30 cm.
Klip nu en cirkel igennem alle tyl-lagene og klip derefter som en spiral ind mod midten. Således får du nemlig de lange bølgede tråde, som skal være dine regndråber ned langs lampen.

Når du har klippet ind til midten, folder du dine tråde på midten, samler dem og binder en snor fast om dem, således at de sidder samlet.

Put nu dine tyl-tråde ned igennem rislampen. Jeg synes det er nemmest at starte nedefra. Når alle trådene er igennem, binder du nu samlet fast øverst i rislampen.





Sæt nu dine øjne på rislampen og pynt både rislampen og alle tyl-trådene med dine stjerneklistermærker.
Put nu din lyskæde ned i rislampen og fordel kæden rundt omkring inde i selve lampen. Bind den fast øverst i lampen samme sted som der hvor tyltrådene er bundet fast.









Til sidst skal du binde en snor fast, som skal udgøre selve snoren som lampen skal hænge i. Den skal derfor ikke være for tynd.
Således har du nu den sødeste lille natlampe til ethvert  pigeværelse

Bruger du min DIY vil jeg sætte stor pris på, hvis du ligger det op på de sociale medier, at du tagger mig under @helenasolskin.

På forhånd mange mange tak

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.