Smukfest 2019 - Bryd tabuet

Smukfest 2019 - Bryd tabuet

Som ny læser vil du sikkert studse lidt over denne overskrift "Smukfest - Bryd tabuet", men til de af jer der har fuldt med længe samt de af jer der også følger mig på min Instagram @helenasolskin, ved også at mit liv ikke altid har været en dans på roser.

Og jeg kæmper stadig en brag kamp, men jeg har efterhånden lært at kende mig selv så godt, at jeg er blevet bedre til at mærke efter, hvornår jeg skal sige til og fra og hvornår jeg har brug for at trække mig.

Jeg sidder i skrivende stund søndag aften netop kommet hjem fra en super hyggelig, men også ret våd Smukfestival og havde brug for lige at få sat lidt ord på nogle ting samt selvfølgelig at dele lidt dejlige minder fra de sidste 5 dage under bøgetræerne.

Jeg er jo født og opvokset lige lidt udenfor Skanderborg, så jeg er i mange af mine barndomsår kommet rigtig meget i Skanderborg og 9. klasse tog jeg faktisk også på Steinerskolen her i Skanderborg. Jeg har derfor i mange år også selv været på Smukfest, men de seneste par år, har jeg faktisk valgt at holde en lille pause fra det festivas.

I år var jeg blevet spurgt af Musikhuset om, jeg havde lyst til at komme ned og være frivillig i deres Santa Maria bod nede på festivalen lige ved Bøgescenen selvfølgelig mod, at jeg så fik Partout armbånd. Jeg tænkte ved mig selv, Jaaaaa hvorfor ikke komme tilbage efter fem års pause, så var det vel på tide.

Selve arbejdet var egentlig ganske simpelt med at ekspedere kunder og give dem mad i ægte Mexicaner stil. Dog indrømmer vi alle, altså alle dem jeg arbejdede sammen med, at det var pænt hårdt fordi vi simpelthen havde så travlt.

Her kan du se vores fine Santa Maria bod på pladsen

Det var egentlig meningen, at jeg skulle have sovet dernede i telt de fleste af dagene, men eftersom det regnede så meget, havde jeg bare brug for at komme hjem og sove i min egen seng og jeg tog derfor en Smukfest bus frem og tilbage de fleste af dagene, så jeg kunne få sovet på bedst muligvis.

Noget af det, som også har gjort det ekstra svært at være væk så længe, ikke mindst faktisk at være sammen med så mange mennesker på så få dage rent psykisk kan være ret hårdt og opslidende for mig.

 

På festivalen oplevede jeg især, hvor meget jeg netop har behov for min såkaldte "MIG" tid. For uanset hvordan du ser ud, om du er tyk, tynd, høj, lav, har skæve øjne, stort eller lille ansigt ja så er vi et stort fællesskab af individer der skal respektere hinanden, for den vi er.

Det at være på festival i år iblandt så mange mennesker, mennesker som jeg nyder at tilbringe min tid med, men også folk som jeg slet ikke kender og måske først skal til at dele og fortælle om, hvad jeg er for en bette størrelse kan være hårdt, især når man også har en anden dæmon at kæmpe med.

Tro mig det har selvfølgelig været en ren fornøjelse at være tilbage til sin barndomsby ikke mindst se og møde alle de dejlige gamle bekendtskaber, men jeg må nok også indrømme, at jeg netop skal bruge ekstra meget energi og ressourcer på at være social i så mange dage, og så mange timer, som det netop kræves ved at være afsted på festival fem dage i træk.

Mange vil nok se mig for det sociale mennesker, som jeg er og det er jeg skam også med stort S, men jeg har også brug for mine pauser, mine stille stunder hvor der er tid til at være mig, fordybe mig ned i tegningen og det kreative univers og koble helt af som er noget af det, jeg elsker ved de kreative sysler og min lille virksomhed.

Jeg sidder derfor tilbage med tanker, følelser og smil på læben over at jeg endnu engang besejrede en indre kamp, en indre dæmon og endnu et par dage lykkelig og rig på oplevelser, som jeg sent vil glemme.

Og med disse ord tror jeg bare, jeg vil lade billederne tale for sig selv og ønske jer en rigtig god arbejdsuge, måske første arbejdsuge efter ferien?