DIY

Pages

torsdag den 18. januar 2018

ABC Navneplakater og snart en fuldendt ABC-plakat


Mit arbejde fylder en del for tiden, så jeg når desværre ikke at opdatere jer herinde på bloggen så ofte, som jeg egentlig gerne ville. Samtidig så elsker jeg virkelig mit nye fantastiske arbejde på Kvindemuseet, hvor ikke to dage er ens.

Nogle af jer har måske fundet ud af, at jeg var så heldig at få en fast stilling i cafeen på Kvindemuseet, hvor jeg bl.a. skal stå for at servicere kunderne, men derudover i samarbejde med min chef, har jeg også fået mulighed for at lave forskellige workshop både af de kreative slags, men også af de mere underholdene slags.

Indtil videre har vi bl.a. haft afholdt Jule-klippe-Klister aften, hvor du her fik muligheden for at komme og lave dine helt personlige jule-fugle-hjerter til stor succes, hvor all pladserne var rippet væk efter blot fire dage.

Derudover er der også blevet afviklet både spilleaften og sangaften for både unge som gamle. Allerede d. 7. februar åbner vi igen dørene op til endnu en kreativ fastelavns-workshop, hvor du her får mulighed for at lave dine helt personlige fastelavnsmasker under kyndig vejledning af undertegnede.

Det og kommende arrangementer kan du løbende følge med i på Kvindemuseets facebookside.

Nå, tilbage til overskriften.
 I er flere som har efterspurgt om, jeg ikke snart får færdiglavet hele mit Børnealfabet, så det i sidste ende gerne skulle blive en ABC plakat med børnemotiver for hvert bogstav. Siden sidst er der blevet tilført et par nye bogstaver og jeg er nu nået til bogstavet R som det næste motiv.

Ja, ting tager tid I know, men til gengæld er der allerede flere af jer som har bestilt enkelte bogstaver med netop jeres søn eller datters forbogstav og hvor er det bare fedt, at I har taget så godt imod dem.

Husk at du altid kan kombinere netop dit barns forbogstav med netop det billede du ønsker. Vil du eks. som nedenstående billede med fepigen Elvira gerne have at det skal være et bogstavet S, som er det store forbogstav, skriver du bare til mig, at du gerne vil bestille motivet med Elvira men med bogstavet S.

Næsten alt kan lade sig gøre og jeg er ikke bleg for at tage nye udfordringer op.

Ved bestilling send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk


I kan altid følge mig på min facebookside Helenas kreative verden og
Instagram @helenasolskin
hvor jeg oftere ligger billede ud af min hverdag og de ting der rører sig.


Lille Elvira md bogstavet S

Dichte med Bogstavet A og fødselsdato


Bertram med bogstavet J og fødselsdato


Giraffen Guffe med bogstavet A sneg sig også lige ind.






















































































































Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.