Fra ide til virkelighed.
Jeg har længe gået med den lille tanke om, at få lavet nogle af mine tegninger om til perlemønstre i hamaperler.
Jeg har nemlig på det seneste haft en utrolig stor efterspørgsel på netop dette og efter en del snak frem og tilbage med en ny samarbejdspartner er det endelig blevet en realitet.
Indtil videre bliver de løbende lagt op herinde på bloggen og på min facebookside Helenas kreative verden og på sigt kommer de også på en E-bog, som du får mulighed for at downloade.
Da der ofte er utrolig mange detaljer i mine billeder, bliver mine perlemønstre derfor meget detaljeret, hvilket gør, at du nok skal have en vis tålmodighed for at gå i gang. Dog vil jeg så også sige, at resultatet bliver herefter. Se evt. ovenstående billede som en af mine kunder allerede har lavet.
Mønstret til Hoptimisten kan du se på nedenstående billede samt farvekoder og antal af perleplader, du skal anvende. Hvis du har svært ved at tælle efter mønstret, vil jeg anbefale dig, at tage en billede, screenshot af det og herefter zoome ind, det gør arbejdet lettere.
Allerede nu har jeg planer for det næste perlemønster, men har du allerede nu en af mine billeder, du godt kunne tænke dig, at få lavet om, så send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk så kan det være, at det bliver dit ønske, som jeg får lavet om til perlemønstre næste gang.
Desuden vil jeg blive super taknemmelig for, hvis du får lavet nogle af mine perlemønstre, at du deler dem enten på min facebookside Helenas kreative verden eller på instagram og tagger mig @helenasolskin.
På forhånd tak :-)
Det godt tænkt. Sikke et arbejde at lave det i perler.Må være en fryd når man er færdig :)
SvarSlet