DIY

Pages

lørdag den 1. april 2017

Påskepynt anno 2017 DIY


Inden vi ser os om er det jo gået hen og blevet påske faktisk allerede om 14. dage. Puha er det mig eller går tiden bare stærkt?

I den forbindelse har jeg været ved at lave lidt påskepynt til lejligheden. Et par nemme hygge-projekter, hvor de små også kan være med.

3 små ponpon kaniner, som jeg har fundet inspiration fra på Søstrene Grenes hjemmeside.
Jeg kommer sådan til at tænke tilbage til min barndom, når jeg laver disse ponponer, noget jeg elskede at lave i børnehaven. Dengang var der desværre ikke opfundet de her smarte vikle maskiner, man i dag kan købe bl.a. hos Søstrene Grene, som netop gør det meget lettere at lave ponponerne og samtidig mister man heller ikke tålmodigheden med at vikle og vikle rundt om papskiven.

Da jeg var i min sidste praktik på pædagogseminariet i en SFO var det mig der selvfølgelig havde fået æren af at stå for det kreative værksted, imens jeg var der. I forbindelse med påsken lavede vi derfor også en del påskepynt bl.a. blev det til små ponpon kyllinger, som du kan se flere billeder fra i dette indlæg.

I den forbindelse gav jeg mig derfor i kast med et par lyserøde kaniner, som jeg egentlig tænker også er søde efter påske evt. på børneværelset enten som en uro eller som pynt på hylden eller som legetøj. Jeg har her lavet dem i tre forskellige str. og skabelonen til kaninerne kan du finde på Søstrene Grenes hjemmeside.

Da jeg havde lavet kaninerne og der samtidig lå et lille påskelam på min skitseblog slog det mig, at det kunne være fint at lave dem som får og jeg fik derfor tegnet en skabelon udfra min lille skitse fra min tegneblok. Se billederne nedenunder.

Fremgangsmåden er den samme for både kaninerne og fårene.

DIY på ponpon-kaniner og får.


Materiale:

Hvid karton
Saks
Lyserød farveblyant
Tynd sort artline tusch
Lyserødt, hvidt, gråt og sort bomuldsgarn
Ponpon vikler

Alle materialer kan købes hos Søstrene Grene eller Panduro Hobby

1) Start med at klippe skabelonen ud til kaninerne eller fårene afhængig af, hvilke du vil lave.

2) Tegn dem op på hvidt karton og klip dem ud. Brug evt. en lille tynd saks til hullet i midten, hvor ponponen skal sidde.

3) Tegn ansigt på med sort Artline tusch og lyserød farve i ørerne

4) Nu skal ponponerne laves, husk der er tre forskellige str. Følg guiden i pakken som medfølger, når du køber vikle maskinerne til ponponerne.

5) Når du har lavet alle ponponerne skal de klippes til, så kuglerne får en ensartet toupering.

6) Put nu kuglerne ind i hullet. Den mindste kugle i den mindste kanin/får og således med den mellemste og største ponponkugle.

De små kaniner er oplagt at have stående på påskebordet, som ophæng på grenen eller som bordkort til de kommende familie sammenkomster. Bagefter kan børnene få glæde af dem på børneværelset, da de sagtens kan bruges som legetøj.

















Skabelonen til fårene kan bestilles som PDF fil til 20,-
Bestilligen sker via mail: helena.engelbrecht@yahoo.dk


Her får I lige et lille gensyn med mine små hama-perle-kaniner og påskeæg, som jeg lavede sidste år til påske.



2 kommentarer:

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.