DIY

Pages

onsdag den 30. november 2016

Julehjerter anno 2016 - Musselmalet


Så er det vidst rigtig officielt gået hen og blevet JUL, vi er i hvertfald gået ind i december måned. Selvom den jo egentlig startede i søndags hvor det jo var 1. søndag i advent, så er den for mig først rigtig startet, når de forskellige julekalendere i TVèt er begyndt. I år ved jeg, at de bl.a. genudsender Nissebanden på Grønland, total yndlings julekalender, hvis du spørger mig.

Nå nok om julekalender-snak. De sidste par uger her op til december har jeg haft gang i at lave en hulens masse julehjerter, både nye som gamle skabeloner er blevet fundet og taget i brug og som i nok kan se, har jeg denne gang kastet mig ud i de musselmalede varianter. Jeg synes personligt de er blevet rigtig fine og samtidig koster de ikke en jetjæger, som ellers meget af det andet musselmalede julepynt gør. 
Papiret som jeg har anvendt er der flere der har spurgt ind til, men kan desværre meddele, at man ikke kan købe det mere, så hvidt jeg ved, er det noget papir RoyalCopenhagen engang solgte med, når de skulle pakke deres gaver ind, men det er som sagt ikke til at få mere. Heldigvis har jeg en sød veninde, som stadig havde en rest tilbage og som jeg var så heldig at overtage og nu er der så blevet omdannet til forskellige julehjerter.

Jeg har allerede nu fundet mig en helt særlig favorit, nemlig dem med svanen i midten, men hvilke par er dine favoritter?




















2 kommentarer:

  1. Hvor er de smukke :-)
    Du er virkelig dygtig hertil.

    Glædelig juletid til dig søde fra Maria.
    "Giveaways i Danmark" og "En verden af kunst"

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.